Oversigt over aktuelle arrangementer

ET FORÅR – EN TID – VI ALDRIG VIL GLEMME!

Vi befinder os kirkeligt i tiden mellem Påske og
Pinse. Tiden, hvor ingenting sker, selv om verden
går videre. Disciplene sidder isolerede fra verden
og hinanden i sorg, i angst for hvad, der er sket,
og hvad der skal ske. De har forsøgt at forstå, at
tiden sammen med deres Herre Jesus var forbi,
og at de ikke længere skulle fortrylles af hans
nærvær og opleve det menneskelige fællesskab
med ham som centrum.
Men tiden mellem Påske og Pinse er ikke bare
en bestemt periode i kirkeåret, men også en tid
vi så at sige altid lever i. Mellem dét, der er sket
og dét, som det betyder. Og i år en tid, et forår,
som vi aldrig nogen sinde vil glemme. En tid, hvor
mange forhold er anderledes og forandret og hvis
virkninger vi ikke kender.
En tid, hvor en aldrig før oplevet og forfærdelig
verdensomspændende sygdomskrise har hærget
og efterladt bekymringer, sorger og rædsel.
Rædsel ude i verden, hvor folk mangler alt for
at kunne beskytte sig; og herhjemme sorgfyldte
mennesker, som ikke kan være sammen med
deres kære på sygehuse, plejehjem og mest
bedrøveligt: på dødslejet, hvorefter følelsen af
svigt råber til himlen.
Derudover en tid, hvor pandemien ekstremt
hurtigt har udviklet sig til en meget bekymrende
finanskrise med konkurser og arbejdsløshed med
store menneskelige omkostninger. En tid, hvor vi
har opdaget, i hvor høj grad globaliseringen øger
vores samfunds sårbarhed. Og hvor vi tydeligt
mærker, at alle tråde for alvor er vævet ind i
hinanden.
Det er også en tid, hvor vi har oplevet, at vi lever
af hinanden på mere end én måde. Vi har med
Løgstrups smukke ord erfaret, ’at vi altid står
med lidt af den andens liv i hænderne’. Vi har
opdaget, hvor meget vi har brug for hinanden og
kan give til hinanden. Vi har opdaget, hvad empati
og respekt betyder. Vi har opdaget, hvor heldig
man er, når man bor i et frit, demokratisk land
i modsætning til verdens autokratiske regimer.
Vi har opdaget, hvor betydningsfuldt det er at
have en statsleder som vores og en dronning og
et kongehus, som viser kærlighed og omsorg for
sit folk. Vi har mærket samfundssind mellem os
alle forsøgt praktiseret på bedste måde. Vi har
opdaget, at vi er i hinandens vold.
Den danske Folkekirke har også forsøgt at
bringe trøst og opmuntring så godt, det kunne
lade sig gøre under de omstændigheder, at
det fysiske fællesskab ikke kunne finde sted.
Opfindsomheden har været stor og formen
meget forskellig. Men det har været en meget
mærkelig oplevelse at stå i kirkedøren og sige
til folk, der gerne ville deltage i en mindehøjtidelighed,
at der ikke var plads til flere end de
10 allernærmeste. Forståelsen og accepten af
forholdene har dog været fuldstændig til stede.
Som nævnt har den nødvendige aflysning af
gudstjenesterne ikke hindret kirkens åndelige
fællesskab i at finde nye udtryk og givet os en
følelse af på trods af alt at høre sammen. Lokalt
griber man det forskelligt an med de midler man
nu har:
I Astrup har man hver middag mellem 12.00 og
12.30 kunnet høre kirkens klokker spille sange
og salmer om håb og glæde. Mange har under
klokkespillet været på kirkegården og besøgt
deres gravsteder eller været på havevandring i
præstegårdhaven. Der er blevet holdt gårdsang
for Plejecentrets beboere i påsken; der er blevet
kommunikeret meget på skrift og i telefon; hjemmesiden
er blevet lidt fyldigere med ord til trøst
og opbyggelse; Solbjerg Facebook er også blevet
brugt. Her er Fadervor blevet kommunikeret ud til
forældre og børn i sang og fagter. Billeder af de
mange skønne glasengle, som konfirmanderne
lavede, lige før Danmark blev lukket ned, er
blevet lagt ud også på Facebook. Og i radio og tv
er der hver søn- og helligdag blevet transmitteret
gudstjenester fra Skt. Pauls Kirke i København,
hvor sognepræst Katrine Lilleør sammen med
organist Frederik Magle på fineste og enkle måde
har bragt forkyndelsen ud i sognene og taget
os med til alters. Der er daglig morgenandagt
fra Domkirken i København, morgensang med
Phillip Faber og meget mere.Men når alt dette er
sagt, så har det været mere end forstemmende
at skulle aflyse især Påskens store drama og
glædesfest, mange andre gudstjenester og
koncerter i vore egne kirker, og mest af alt at
måtte udsætte tre konfirmationer, ni barnedåb,
og flere bryllupper. Mange familier har glædet sig
i årevis og nu måttet lave om på længe planlagte
arrangementer. Og meget er rykket helt frem
til september for nogenlunde sikring af, at det
til den tid kan gå an at være sammen i større
forsamlinger.Alle de mange udskudte kirkelige
fester vil vi på trods af alt glæde os til. Det har
man vel lov til. Måske kan vi endda finde fordele
ved at fejre store begivenheder i sensommeren.
Måske er udskydelsen godt for noget. Hvem ved!
Nu må vi bare håbe, at så mange som muligt
kommer igennem krisen uden at blive alt for
syge. At ensomheden ikke bliver for overvældende
og at vi måske som de privilegerede
mennesker, vi også er i dette land, kan se ud
over os selv og forholde os til en større, fælles
virkeligheden Det må være mit håb og ønske for
os alle.
Anne Vejbæk

KONCERT MED SKANDERBORG KAMMERKOR

AFLYST KONCERT MED SKANDERBORG KAMMERKOR I
SOGNEGÅRDEN VED ASTRUP KIRKE SØNDAG 26.
APRIL KL.16.00 Koncerten handler om svensk
visekunst. I Sverige findes en visetradition,
som er enestående i verden. Vi begynder med
Bellman, som startede det hele med en stor
produktion af viser. Bellman er nok lige så kendt
i Danmark som i Sverige. Blandt andre synger vi
Ulla min Ulla. Folkelige viser synger vi også, fx Uti
vår hage. Så følger en afdeling med nyere viser,
heriblandt Den förste gång jag så dig.
Evert Taube kan man ikke springe over, lige som
de moderne, Olle Adolphson og Bengt Ahlfors.
Koncerten slutter med en poetisk sang af Björn
Afzelius, Ljuset. Der bliver mulighed for at synge
med på nogle fællessange – svenske, naturligvis!
Ingelise Flensted-Jensen vil undervejs kæde
koncerten sammen ved at fortælle om viserne og
deres komponister. Koret dirigeres af Troels Lund
Nielsen, og entreen er gratis.

Passionskoncert i Tulstrup Kirke

AFLYST

Passionskoncert i Tulstrup Kirke

Langfredag          10.april           kl. 16.00

Vi fortsætter traditionen med at holde Passionskoncert i Tulstrup kirke. Men i år har vi valgt at lade det blive en ren instrumentalkoncert for violin og orgel. Musikstykkerne, som spilles, er alle af Johann Sebastian Bach og er udvalgt med særligt henblik på Langfredag.

Passionskoncerten i Tulstrup Kirke bliver i år fremført af violinist i Århus Symfoniorkester, Matthias von Niessen og organist Gethin Davies-Jones.

Matthias von Niessen vil spille Bachs sonate for soloviolin i a-moll. Gethin Davies-Jones vil spille Bachs ’Oh, Mensch, bewein dein Sünde gross’ for solo orgel.

Sammen vil de spille J.S.Bachs 3.violinsonate i E-dur for orgel og violin, samt 2.sats, Adagio, af violinkoncert i E-dur.

Koncerten indledes og afsluttes med en fællessalme.

Alle er velkomne.

KIRKENS STUDIEDAGE forår 2020

FOLKEKIRKEN MELLEM TRADITION OG FORNYELSE
Hvad betyder det egentligt? Der afholdes i
folkekirken mange forskellige slags gudstjenester.
Nogle kirkegængere holder mest af den
velkendte højmesse, og andre efterspørger andre
gudstjenesteformer. Biskopperne har nedsat et
udvalg, der har arbejdet med gudstjenestens
liturgi og to udvalg, der har arbejdet med henholdsvis
dåbs- og nadverritualet. Rapporterne,
der er kommet ud af det, drøftes nu bredt i
folkekirken.
Med fire spændende studiedage tager vi drøftelsen
op – hvad betyder det egentligt med folkekirkens
gudstjenester og ritualer?
Kirkens studiedage er et samarbejde mellem
Tranbjerg, Astrup/Tulstrup/Hvilsted, Tiset og
Mårslet sogne.
Alle foredrag er lørdage kl. 9.30-12.00
Pris for deltagelse er 25,- for et enkelt foredrag
og 75,- for deltagelse i alle fire.
I prisen er inkluderet formiddagskaffe og brød.
Tilmelding og betaling sker ved fremmøde.

LØRDAG DEN 1. FEBRUAR KL. 9.30- 12.00
TISET SOGNEHUS Gammel Horsensvej 77

Peter Lodberg, professor, dr.theol., Aarhus Universitet
”Hvorfor spiser vi sammen i kirken – om nadveren og dens teologi”
Måltidet indtager en central placering i kirkens
teologi og historie. De allerførste kristne mødtes
for at spise sammen, og i Det Ny Testamente
læser vi om nadverens indstiftelse i forbindelse
med beretningerne om lidelse, død og opstandelse:
”Tag det, spis det: det er mit legeme, det
er mit blod.” I dag ved vi at den kristne nadverfejring
hænger tæt sammen med det kulturelle
og religiøse miljø, som de første kristne levede
i. Derfor blev det også diskuteret indgående,
hvad de skulle spise og drikke. Var det kun brød
eller vin, eller kunne det også være ost, fisk og
grøntsager? Og hvad med vinen? Kunne den
være både hvid og rød? Vi skal begynde med at
anlægge et kulinarisk perspektiv på nadverens
udvikling for at drøfte nadverens betydning, og
hvordan vi kan forstå den som et måltid med
gyldighed for os i dag.

LØRDAG DEN 29. FEBRUAR KL. 9.30 – 12.00
MÅRSLET SOGNEHUS, Obstrupvej 4, Mårslet

Trine Lindhardt, biskop i Fyns Stift
Dåben til debat
Skal vi have et nyt dåbsritual? Skal vi bevare det
vi har? Skal vi have flere forskellige dåbsritualer
som man kan vælge imellem? Hvad betyder det
for et menneske at være døbt, – ja, hvad sker der
i dåben og giver det mening for mennesker i dag?
Og hvad er det med drop-in dåb og særlige dåbsgudstjenester
om lørdagen?
Tine Lindhardt har været formand for det udvalg,
der har arbejdet med dåb og dåbsritual. Med udgangspunkt
i det arbejde og de mange spørgsmål
udvalget har været omkring, vil Tine Lindhardt
fortælle om, hvad der er på færde i dåben og
hvorfor hun synes det giver mening at være døbt
også for mennesker i dag.

LØRDAG DEN 21. MARTS I TRANBJERG SOGNEGÅRDAFLYST PÅ GRUND AF EPIDEMIEN!
Anders Klostergaard Petersen, professor i religionsvidenskab,
Aarhus Universitet
Folkekirken og gudstjeneste mellem tradition og
fornyelse.

MENIGHEDSRÅDET – ÅRETS GANG 2019 ved Inge Kruhøffer

Bertel Haarder har tidligere betegnet sig selv
som folkekirkens pedel, et udsagn som også den
nye kirkeminister Joy Mogensen kan tilslutte sig.
Hun tilføjer dog i interviewet i Menighedsrådets
Blad fra efteråret, ”men jeg vil nok være mere
opsøgende pedel end ham, der blot skifter pærer
og gør trapperne rene medens beboerne er på
arbejde”.
Jeg kan godt tilslutte mig metaforen, som måske
er meget betegnende for en stor del af det
arbejde som menighedsrådene beskæftiger sig
med. Menighedsrådet udfører meget pedelarbejde
gennem året, som ikke er særlig synligt
for sognenes beboer. Det drejer sig om styring
af økonomi, personaleledelse og vedligeholdelsesarbejder.
I vores tre små sogne – Astrup- Tulstrup-Hvilsted,
er der til stadighed meget vedligeholdelse med
tre middelalderkirke og en fredet præstegård.
Vi skal selvfølgelig ikke selv male vinduerne i
præstegården eller kalke kirkerne. Det har vi
heldigvis rigtig gode fagfolk til. Her benytter vi så
vidt som muligt lokale håndværkere som kender
kirkerne og hele bygningsmassen ud og ind.
Et af de større ”pedel” projekter i 2019 har været
at få renoveret kapellet i Astrup med nyt tag og
indvendigt malerarbejde. Et andet har været at få
etableret et nyt elektronisk varmestyringssystem,
der kan styre elvarmen i Astrup Kirke. Vi håber,
at det kan reducere elregningen meget. Vores
gamle middelalderkirker kan desværre ikke
opvarmes på samme måde som nye kirker, så
kirkegængere vil som regel altid opleve, at det er
mest behageligt at beholde overtøjet på.
Det har været mange andre mindre ”pedelarbejder”
gennem hele året, men det vil være alt for
omfattende, hvis det hele skulle nævnes her.
Andre mere synlige ting er at skabe rammerne
for at menighedslivet i vore sogne kan fungere.
Her kan bl.a. nævnes babysamlesang,
fredagssang, foredrag, filmeftermiddage og
korarrangementer i kirken. Menighedsrådet
forsøger hele tiden at være lydhør overfor nye
ønsker og dermed tilgodese både børnefamilier
og ældre medborgere.
Menighedsrådet har haft et par temadrøftelser
og er meget optaget af at diskutere forskellige
gudstjenesteformer, liturgi, og tanker og ideer
om nadveren efter oplæg fra vores præst, Anne
Vejbæk.
En af de tjenester, der fylder mere og mere er
dåbsgudstjenesterne. I Astrup sogn er der kommet
rigtig mange nye huse til de seneste par år
– og dermed også børnefamilier. Det er glædeligt,
at hovedparten af forældrene vælger at lade
deres børn døbe. Når der er ønsker om andre
former for kirkelige handlinger, er det vigtig, at
menighedsrådet er opsøgende og lydhør, så vi
sammen med præsten og personalet får skabt
rammerne for at det kan lade sig gøre.
Jeg ønsker med disse ord fra de ”arbejdende
pedeller” alle i sognet et rigtig godt nytår!
Inge Helboe Kruhøffer
Formand for menighedsrådet