Passionskoncert i Tulstrup

marts 5th, 2019

Langfredag   19.april  kl 16.00 , Tulstrup Kirke.  Passionskoncert med Kirsten Grønfeldt(sopran), Estrid Molt Ipsen(mezzo), Erik Kaltoft(orgel).  Langfredagskoncerten tager udgangspunkt i Jacaponi da Todis tekst om Jomfru Marias smerte ved korset. Forskellige komponister har sat musik til den tidløse tekst, bl.a. Vivaldi, Caldara, Boccherini, Pergolesi. Mellem de enkelte satser vil sognepræst Anne Vejbæk læse de tilhørende tekster.

 

Sangaften i Astrup Sognegård

marts 5th, 2019

Torsdag   4. april    19.30

Vi vil synge sange fra revy,  film og pop, ældre og nyere, og en højskolesang eller to. Vores organist Søren Jensen binder det hele sammen med kommentarer, billeder og anekdoter.  Du kan ønske dig en sang til denne aften på en e-mail sendt til: jukebox413@hotmail.com

Der er gratis adgang. Vi serverer kafe og kage.

f

Kirkelig statistik for vores sogne 2018

februar 23rd, 2019

Sangaften Torsdag 21.februar 19.30

februar 11th, 2019

Sangaften med vores organist Søren Jensen. Torsdag d. 21.feb. kl. 19.30. Vi vil synge mange kendte og mindre kendte sange fra filmens, poppens og revyens verden. Søren binder det hele sammen med muntre  anekdoter og sjove billeder.  Og så er der kaffe og kage  – og gratis adgang !   Det er faktisk sjovt!

Rasmus Vangshardt om ‘Lykke-Per’

januar 10th, 2019

Torsdag den 7. marts kl. 19.30
Litteraturforsker Rasmus Vangshardt vil
holde foredrag om Henrik Pontoppidans
store roman: ”Lykke-Per”.
Romanen er sikkert af mange blevet taget ned
fra hylden til genlæsning efter, at man har set
den vellykkede filmatisering af Bille August.
Eller man har bare fået lyst til at læse det storslåede
værk, som jo har klassikerstatus, da
den på overbevisende måde reflekterer over
samspillet mellem individ, kærlighed og samfund.
’Lykke-Per’ er en imponerende psykologisk
udviklings- og kærlighedshistorie, som giver
et suverænt indblik i, hvad der danner et
menneske. ’Hvem er du selv?’ spørger Lykke-
Per i sine efterladte papirer. Samtidig er den
et spændende tidsbillede af brydningernes
Danmark i slutningen af 1800-tallet – fremskridtets
tid, teknologiens tid og frigørelsens
tid.
Rasmus Vangshardt er ung litteraturforsker
ved Syddansk Universitet, har været lærer på
Rødding Højskole og er anset for at være en
populær foredragsholder.
Vel mødt til en spændende foredragsaften.

Se filmen ‘Lykke-Per’

januar 10th, 2019

Søndag den 3. marts kl. 14.00
’Lykke-Per’
Mange har sikkert sidste år set Bille August’
filmatisering af Henrik Pontoppidans roman
’Lykke-Per’. Den har også været vist som
serie i fjernsynet.
Har man endnu ikke set den eller måske
gerne vil gense den, vises den i Astrup
Sognegård fastelavnssøndag den 3. marts kl.
14.00.
Ideen med at vise den er,at der torsdag den 7.
marts kl. 19.30 er inviteret en kyndig foredragsholder,
Rasmus Vangshardt, til at fortælle
om filmen og romanen. (se omtale nedenfor).
Der serveres kaffe/te og fastelavnsboller efterfølgende.

DÅBSGUDSTJENESTER OG DROPinDÅB #2

januar 10th, 2019

DÅB! DÅB! DÅB!
FOLKEKIRKELIG OPBLOMSTRING VED NYE FORMER FOR GUDSTJENESTER:
DROPinDÅB I sidste kirkeblad omtalte jeg de nye tiltag, vi har om dåb. I vore sogne er det nye såmænd bare, at vi i nogle år har mærket en bred opbakning om tilbud om dåbsgudstjenester, som ligger udenfor højmessen, dvs. gudstjenester på andre tidspunkter end højmessens, og hvor vi holder barnedåb med tekster og salmer i særlig grad koncentreret om dåbens indhold og betydning. Det er offentlige gudstjenester, men det er især dåbsbarnets familie og venner, som danner menighed. Dvs. folkekirkemedlemmer fra hele landet, som i anledning af dåb kommer til gudstjeneste i den kirke, hvor dåben af det lille nye skud på slægtstræet finder sted. Dåbsgudstjenesten foregår tit og ofte om lørdagen. Derfor er der nogle, som kalder det lørdagsdåb. Det er også i orden. Dåben er jo lige gyldig, om den bliver foretaget om lørdagen, søndagen eller en anden dag i ugen; og den er lige gyldig, om den finder sted under højmessen, ved en dåbsgudstjeneste eller ved DropInDåb.
DropInDåb er egentlig bare en variant af folkekirkens dåbspraksis, som holdes efter det gængse ritual, som er troens sakramente, hvori Gud sætter den døbte stævne og giver sit løfte om at være med den døbte alle dage indtil verdens ende. Under alle dåbsformer er og bliver dåben en gave og et tilsagn om, at den døbte er et Guds barn, kristen og medlem af Folkekirken. Desværre falder det nogen for brystet, at det kan være så let. Skal man da ikke vise omverdenen eller i det mindste præsten, at man er et alvorligt troende menneske? De kritiske røster giver udtryk for, at den døbte ikke tror rigtigt og ikke får det nødvendige, dybe grundlag med sig, når det nu skal gå så hurtigt, som det f.eks. sker ved DropInDåb. Den holdning mener jeg er et teologisk vildskud. Ingen har monopol på at afgøre sig for andres tro – om den er stor nok eller for lille, tynd og spinkel. Og det undrer mig egentlig, at der er nogen, som vil gøre den holdning gældende, for det er mit indtryk, at de søgende mennesker, som dukker op til livsberigende samtaler forud for dåb i mange år har gået med overvejelser om kristendom og kirkens ritualer og en længsel efter, at sakramenterne også en dag må gælde dem. Det tror jeg også angår dem, som lader sig døbe ved DropInDåb, og som forståeligt nok føler en lettere og mere enkel tilgang til denne ramme om dåben end ved en almindelig gudstjeneste.
Men kritikken af DropInDåb har været højlydt. Og den har været hård:
Man sælger kristendom til laveste pris, ja spotpris.
Det smager af fastfoodkristendom.
Dåb på samlebånd og som billigste vare på hylden.
Man mister troens fællesskab i gudstjenesten (det gælder for så vidt også kritikken af dåbsgudstjenester), og gør kristendom til en individuel sag uden tilhørsforhold til sognekirken.
Man mister menighedstilknytning.
Menighedstilknytningen kan man sikkert sige mange smukke ting om, men den er for rigtig mange mennesker ikke særlig betydningsfuld. Hvad der har særlig betydning er det eksistentielle i gudsforholdet: at man i sin tro og fordybelse i bibeltekster, litteratur, filosofi og i forkyndelsen også får åbnet for en rigdom af liv og glæde og velsignelse, som er så vigtigt at have med sig i bagagen på både de vellykkede dage såvel som de rent magtesløse. Altså et personligt, eksistentielt behov som ruster en til livet og dermed også det almene fællesskab. Og det er denne længsel og det behov, som Folkekirken ved DropInDåb gerne vil imødekomme, og som jeg finder meget vigtigt, at den inviterer ind til.
Så fredag d. 29. marts kl. 16.00 – 19.00 vil der blive holdt DropInDåb i Fredenskirken, Rosenvangs Allé, 8260 Viby.
Nedenfor kan man læse Provstiets invitation:
I den danske Folkekirke er det aldrig for sent at blive døbt. Derfor er Folkekirken i Aarhus gået sammen om at tilbyde DropInDåb. Der inviteres til en dåbsdag, hvor alle kan blive døbt på stedet uden tilmelding og plan-lægning af stor fest. Man kan komme når som helst i det tidsrum kirken er åben. Alle er velkomne, børn og voksne, også selvom man ikke bor i byen. Man er velkommen til at have gæster med, men man kan også komme alene – så sørger kirken for at stille de nødvendige dåbsvidner til rådighed. Når man møder op, får man en kort samtale med en præst, og bagefter bliver man døbt i kirken. Dåben foregår helt, som vi plejer, bare uden tilmelding. Der vil være musik i kirkerummet, og bag efter bydes på en forfriskning og en dåbsgave, som kan hjælpe med at folde dåbens betydning ud, fx en salmebog, Biblen eller en genfortælling af Biblen.
Det eneste, der skal medbringes er gyldig billedlegitimation. Børn under 18 år skal have forældre eller værge med.
Er der nogen her i sognene, som gerne vil den dåb og forud gerne vil samtale om den, er man selvfølgelig også altid velkommen til at henvende sig.

Sognepræst Anne Vejbæk

Kirkens Studiedage 2019

december 9th, 2018

Kirkens studiedage 2019 har overskriften
”Folkelighed og dannelse”.

I 2019 er det 800 år siden, Dannebrog ifølge myten
faldt ned fra himlen! Det danske flag bliver ofte brugt
som symbol for danskhed – men hvad ligger
der egentlig i at være dansk, og hvad har vi at
være fælles om?

Grundtvig gjorde en ihærdig indsats for at
vække den danske folkesjæl og blev fortaler
for almuens dannelse. Hans tanker er grundstenen
i Højskolebevægelsen, som i 2019 kan
fejre 175 års jubilæum. Med Kirkens studiedage
2019 vil vi se nærmere på danskhed, folkelighed
og dannelse.

Studiedagene afholdes lørdage kl. 9.30-12 på
skift i Astrup, Mårslet, Tiset og Tranbjerg
sogne. Prisen er 25 kr for et foredrag eller
75 kr, hvis man deltager alle 4 gange.
Betaling finder sted, når man møder op.
I prisen er inkluderet formiddagskaffe.

 

ASTRUP SOGNEGÅRD
Lørdag den 26. januar kl. 9.30 – 12.00
Mette Bock, kultur- og kirkeminister har
desværre sendt afbud.

I stedet taler
prof.dr.theol. Svend Andersen over temaet
’Men dette land er vort’
Danskhed i nation, stat og kirke

Svend Andersen

MÅRSLET SOGNEHUS
Lørdag den 23. februar 2019
kl. 9.30 – 12.00
Foredragsholder: Simon Axø,
forstander på Testrup Højskole
”Nysgerrighedens dannelseskraft”
Nysgerrigheden er et forunderligt berigende
eksistensvilkår. Når vi er nysger-rige, er vi
undervejs. Vi er i en begejstret bevægelse mod
en viden eller erkendelse, som vi ikke ønsker
for personlig vindings skyld, men fordi vi
føler os draget mod noget, vi vil blive klogere
på. Nysgerrigheden kan ikke skabes eller
bemestres, men er en beundringsbåret
udforskning af verden. Når vi er nysgerrige,
er vi i bevægelse på en sjældent uselvisk
måde. Vi går spørgende til værks og forstår
intuitivt, at vi ikke er alvidende og aldrig bliver
det. Det er både dannende og livsbekræftende

Lørdag d. 9. marts kl. 9.30 – 12.00 i Tiset Sognehus
Doris Ottesen, forfatter, fortæller og tidligere præst
vil tale om skønlitteraturens betydning for den folkelige
læring og dannelse.
’HVORFOR LÆSER VI? HVAD SKYLDES DET, AT DEN FIKTIVE HISTORIE
OFTE KAN BRINGE OS STØRRE FORSTÅELSE AF VANSKELIGE
LIVSSITUATIONER, END DEN FAKTISKE VIRKELIGHEDSBESKRIVELSE?
Gennem eksempler fra såvel nye som klassisk skønlitteratur
vil den gode histories muligheder for både at vække genkendelse
og åbne for nye erkendelser blive belyst og diskuteret.

Lørdag d. 23. marts kl. 9.30 – 12.00 i Tranbjerg Sognegård
Lektor og ph.d., Hans Henrik Hjermitslev, vil tale om emnet:
MELLEM DANNELSE OG UDDANNELSE: Højskolernes historie og relevans i dag.
Siden oprettelsen af den første grundtvigske højskole i Rødding
i 1844, har danske højskoler stået i spændingsfeltet mellem dannelse
og uddannelse, mellem livsoplysning og nyttige kundskaber.
I dette foredrag vil vi se på højskolernes dobbelte rolle som både
dannelses- og uddannelsesinstitutioner og diskutere hvilken betydning
de har i dag, hvor snævre nyttehensyn og erhvervsmæssig kompetenceudvikling
rider uddannelsessystemet som en mare.

Indvendig kalkning af Astrup Kirke

november 15th, 2018

I sidste kirkeblad blev det fortalt, at
Astrup Kirke ville stå smukt færdig-renoveret
1. søndag i advent. Sådan bliver det
desværre ikke. Selv om kirken åbner, vil
renoveringen af hvælvingerne m.m. stå
tilbage, og vi kan i skrivende stund ikke
sige noget helt præcist om, hvornår det
vil blive. Dog kan vi glæde os over det
store stykke arbejde, som håndværkerne
allerede har udført med afrensning af de
hvide flader, reparation og kalkning af
våbenhus og sakristi. Vi ser derfor frem
til, at arbejdet kan genoptages og færdiggøres
i hele kirken.
På vegne af menighedsrådet
Inge Kruhøffer

Livstræet – på væggen i Sognegården

august 13th, 2018

Livstræet
Vi har i Astrup Sognegårds mødelokale
anskaffet et tredelt raku-brændt relief,
udført af keramikeren Gerd Baarstrøm. Det
hænger smukt over flyglet og kan sætte
mange tanker i gang.
Kunstneren har kaldt relieffet ’Lad os lege i
livstræets krone’ efter sangen Livstræet.
Og hvem, barn eller voksen, kan ikke
synge med på omkvædet af Hans Holms
og Erik Lindebjergs rytmiske sang?

Lad dem lege i livstræets krone.
Lad dem føle, at livet er stort
lad dem skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.