Astrup Tulstrup Hvilsted Kirker Orienter dig om sognets begivenheder

7okt/17Fra

Dukketeatret Svantevit i Astrup Kirke d. 3/12-2017

Søndag den 3. december: 1. søndag i advent kl.
16.00 i Astrup Kirke opføres julens fortællinger i
dukketeaterstykket: JULE-PUST. Pust spiller i samklang
med kirkens rum, akustik og atmosfære, - og
forestillingen følger desuden også årets gang i kirken.
Helmuts fortællerlampe er blevet til et kalenderlys
og Gerdas spørgelyst bunder i et formidabelt julehumør.
Helmuth svarer og svarene sætter julen ind
i den linje af begivenheder, der bliver til en rød
tråd gennem det gamle og det nye testamente.
Med skiftende dukkespilteknikker og soloviolin
etableres en poetisk og sammenhængende fremstilling,
der sætter påskens og pinsens begivenheder
i perspektiv. Midlerne er den udtryksfulde
sammenfletning af levende musik, humor og fortryllende
billeder, som er blevet Dukketeater
Svantevits særkende og som indbragte teatret
”Den Fynske Kulturpris” i 2010.
En rigtig god julefortælling for børn og forældre,
der gerne vil indlede advent med en af de mest
gribende fortællinger i rækken af bibelske begivenheder.
Alle er derefter inviteret i sognegården til hygge
med julebag, saftevand og gløgg til de voksne.
Vel mødt

7okt/17Fra

GAIA i Astrup Kirke den 26. november kl. 19.30

I et bredt og varieret program tager Vokalensemblet GAIA, som er et klassisk kammerkor med base i Aarhus, forskud på advents- og juletid; og vi vil komme vidt omkring med musik fra engelsk, fransk, tysk, dansk, norsk og svensk tradition. GAIA er Moder Jord. Med navnet vedkender koret sig en vis (jysk) jordbundethed og samtidig en hengivenhed for det frodige, kreative og organiske princip, som gør musik til liv mellem mennesker.
GAIA-koret består af 24 sangere. Alle sangere medvirker con amore, dvs. af lyst og interesse for musikken. Også i det daglige beskæftiger en stor del af korets medlemmer sig med musik – enten som udøvende sangere, som studerende eller som musiklærere. Siden korets start har det været en hovedtanke at skabe et forum for opførelse af vokalmusik, der sjældent høres ved koncerter i Danmark. Hvad enten de synger den nyeste kormusik eller de kaster sig over musik fra tidligere perioder, så opsøger koret musikalsk frugtbare udfordringer der kan udvide publikums horisonter. Søren Kinch Hansen er GAIAs faste dirigent og medstifter.
Alle er velkomne
Der er fri entre

22sep/17Fra

Svend Andersen om – Det Onde

Det Onde.
Under vores besøg i Italien er det en særlig
oplevelse at købe ind i supermarkedets delikatesseafdeling.
I år stod vi ved disken i den
lille by Castelvecchio i Abruzzo-bjergene og
beundrede de mange forskellige skinker og pølser
samt de friske lokale mozzarella-oste. Men
inden vi nåede at ytre vores ønsker, meddelte
den rare ekspeditrice, at hun blev nødt til først
at ekspedere de to mænd ved siden af os. Hun
gik derefter i gang med at skære mange skiver
mortadello-pølse og ost for at lave en mængde
sandwich. De to mænd tilhørte de særlige
brandfolk – vigili del fuoco – der tager sig af
skovbrande i bjergene. Og nu var de ude at
hente madpakker til deres kolleger.
I år er bjergene blevet hærget af mange skovbrande.
En af nabobyerne var tæt på at blive
evakueret. Og en aften, da vi var på vej hjem til
vores hus, blev vi standset af politiet. Vejen var
lukket på grund af røg, og vi måtte køre en
lang omvej.

Skovbrande i Abruzzo-bjergene: Menneskelig
ondskab?

Inden vi kom til Italien havde vi været til en
konference i Grækenland. Den handlede om
det onde. Og de italienske skovbrande kan ses
som et konkret eksempel. Det onde har formentlig
altid beskæftiget menneskers tanker.
Det gælder også kristne teologer. Man fandt
hurtigt ud af, at der findes forskellige slags
ondskab og onder. Der er forskel mellem fysiske
og moralske onder. De sidste er udtryk for
ondskab: menneskers handlinger, som volder
smerte og ulykke for andre. Fysiske onder er
derimod ikke menneskeskabte, men kan typisk
være naturkatastrofer eller sygdomme.
Det er nærliggende at betragte de mange skovbrande
som fysiske onder: de skyldes den lange
varme sommer; der kan nemt gå ild i det tørre
græs og de tørre træer. Men hvorfor bliver
Sydeuropa ramt af hedebølger, tilsyneladende
mere end før? Det er nærliggende at tænke på
klimaforandringerne som svar. Men klimaforandringerne
er jo menneskeskabte, hvis man da
ikke lige er klima-skeptiker som Donald Trump
og ligesindede. Det betyder, at også de ulykker,
som selvantændte skovbrande forvolder, må
regnes som moralske onder. Men bortset fra
det, er der mistanke om, at i hvert fald nogle af
brandene skyldes pyromaner. Og i så fald er
der jo tale om regulær menneskelig ondskab.
Det er svært at forstå og forklare den slags
ondskab. Hvordan kan mennesker bevidst
handle på en måde, som de ved, skader andre?

Islamistisk terror.
Vores rejse langs Middelhavet begyndte i
Spanien og vi var i landet, da en varevogn
kørte ind i en menneskemængde på den
berømte Rambla i Barcelona. Det var ikke et
uheld, men en bevidst handling udført med det
formål at dræbe og såre så mange mennesker
som muligt. Det var islamistisk terror. Her kan
man tale om ideologisk ondskab: man skader
bevidst andre mennesker i en ”højere sags”
tjeneste. I dette tilfælde hedder sagen islam, og
ofrene for ondskaben betragtes som modstandere:
mennesker i en vantro kultur, der hævdes
at bekæmpe den sande religion.

Nazisternes udryddelse af jøder.

Den ideologiske ondskab er ikke altid religiøs.
Nazisterne slog millioner af mennesker ihjel,
fordi de ifølge deres livsanskuelse – ideologi –
var mindreværdige. En af hovedmændene bag
transporten af jøder til koncentrationslejrene
var Adolf Eichmann. Ham lykkedes det det
israelske efterretningsvæsen at fange i
Sydamerika i 1960. Efter en retssag i Jerusalem
blev han henrettet i 1962. Den tysk-amerikanske
jødiske filosof Hannah Arendt fulgte retssagen
og beskrev den i bogen ”Eichmann i
Jerusalem”. I sin beskrivelse af manden bruger
hun udtrykket ”det ondes banalitet”. Eichmann
medvirkede ikke til udryddelsen af jøder af
ideologiske grunde, men simpelthen fordi det
var hans job at organisere transporterne.
Konferencen i Grækenland sluttede med et
foredrag af en iransk muslimsk forsker. Han
gjorde os opmærksom på, at den egentlig jihad
består i at øve selverkendelse og bekæmpe den
ondskab, vi finder i os selv. Det burde kristne
kunne nikke genkendende til: bekæmpelsen af
det onde bør begynde ved bjælken i éns eget
øje.
Svend Andersen

3maj/17Fra

GODBIDDER – fra det lutherske køkken.

Jacob Ørsted har i bogen GODBIDDER
samlet en række citater fra Martin Luthers
frimodige taler omkring middagsbordet samt
opskrifter fra det lutherske køkken.
Her følger to opskrifter fra bogen:

PANDEKAGER MED ØL,
HONNING OG BÆR:

50 g smør
2 æg
1 ¼ dl vand
1 ¼ dl øl
125 g boghvedemel eller rugmel
½ tsk. salt
Tilbehør: flydende honning og friske bær, æbler
eller pærer
Smelt smørret i en lille gryde. Fjern gryden fra
varmen og hæld vand og øl i. Pisk æggene sammen
og hæld smørvandet i. Pisk mel og salt
under omrøring. Lad dejen køle 30 minutter i
køleskab. Varm smør på en pande. Steg små
pandekager. Server pandekagerne med honning
og bær.

KRYDRET VIN
75 g honning
2 kanelstænger
1 skive frisk ingefær
1 laurbær
5 peberkorn
5 kapsler kardemomme
1 tsk. nelliker
1 flaske rødvin
Hæld honning, kanelstænger, ingefær, laurbær,
peberkorn, kardemomme og nelliker i en gryde
og hæld et glas vin over. Lad det simre i 15
minutter. Si krydderierne fra, og hæld resten af
rødvinen over. Varm op – den må ikke koge.
Serveres lun.

23jan/17Fra

Oversigt over årets kirkelige handlinger

Oversigt over kirkelige handlinger 2016

 

10aug/15Fra

MUSIKALSK LEGESTUE FOR DAGPLEJEBØRN