Oversigt over aktuelle arrangementer

SOMMERMØDE MED PER STIG MØLLER

TIRSDAG DEN 24. AUGUST KL. 19.30
I ASTRUP SOGNEGÅRD.
Foredragsaften med fhv. minister Per Stig Møller: ”SOMMEREN 45” Per Stig Møller er en af landets mest erfarne politikere. Han har siddet i Folketinget for Det Konservative Folkeparti fra 1984 til 2015. Og han har været minister for både miljø og kultur/kirke. Hans længste periode som regeringsmedlem var dog som udenrigsminister (2001-2010). Per Stig Møller er blevet kaldt ”den eftertænk-somme politiker”. Han er uddannet i litteraturvidenskab og har haft fremtræd-ende stillinger både i radio- og avisverdenen. Han er forfatter til en lang række bøger, blandt andet om politiske og historiske emner samt om personligheder som Kim Malthe-Bruun og Kaj Munk. Per Stig Møllers seneste bog er ”Sommeren ’45. Fra overmod til mismod”. Han giver her en grundig og nuanceret skildring af tiden under den tyske besættelse, der var præget af mange modsætninger, fx mellem samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen. Foredraget vil tage udgangspunkt i bogen, men der vil sikkert være mulighed for at drøfte andre af de vigtige spørgsmål, Per Stig Møller har indsigt i.
Velkommen til alle.
På vegne af menighedsrådet Anne Vejbæk

FARVEL OG TAK fra Anne Vejbæk

FARVEL OG TAK I skal hermed alle have en lille afskedshilsen. Efter 41 år som sognepræst (de første 10 på Djursland og 31 år her i Astrup, Tulstrup og Hvilsted sogne) har jeg besluttet at fratræde min stilling den 1. september. Det har dog været en svær beslutning, for jeg elsker mit arbejde, som har været et liv med mennesker, bøger, læsning, tanker – andres tanker og de tanker, jeg selv har gjort mig om godt og ondt, liv og død, og om tro, håb og kærlighed.

Hver eneste søn- og helligdag har jeg glædet mig over at holde gudstjeneste og kirkelige handlinger i vore smukke kirker. Jeg har glædet mig over at undervise både små og store konfirmander, og jeg har glædet mig over de møder og de mange berigende samtaler jeg har haft med så mange af jer. Og jeg er utrolig taknemlig for den fortrolighed, de sorger og glæder og specielle livshistorier, som I har delt med mig og involveret mig i. Tak for dem alle.

Tak også til medarbejdere og kirkebetjeningen, som har inspireret med blomster, sang og musik. Og tak til et fantastisk godt og velfungerende menighedsråd gennem mange år, som har arbejdet hårdt for at skabe så gode rammer som muligt for mig og dermed for embedet og menigheden. Det har været meget befordrende.

Oprindelig havde jeg forestillet mig at fortsætte to år mere og gå af som 70-årig. Men jeg har langsomt ændret planer. Jeg er utrolig heldig og privilegeret med mange spændende muligheder. Min mand og jeg har vort andet hjem i Andalusien, og vi har erfaret, at ferierne rent ud sagt ikke rækker til alt dét, vi gerne vil. Vi har den skønneste villa i Arenas-bjergene med udsigt over Middelhavet m.m. og har fået et rigtig godt netværk i området, som også rækker ind over det arbejdsmæssige med både det kirkelige og for min mand Svends vedkommende med opgaver på universiteterne i både Malaga og Cadiz. Så i første omgang rejser vi dertil. Derudover har jeg har et hus i Italien to timers kørsel fra Rom, hvor vi også gerne vil tilbringe lidt mere tid i den periode, hvor Musikforeningen i Abruzzo byder ind med fantastiske koncerter i klostre, kirker og spillesteder i vores område. Det har vi heller ikke nået i det omfang, vi gerne ville. Om et år eller to vil vi indrette os i vores store gamle lejlighed inde på Kystvejen i Aarhus og bruge den som udgangspunkt, når vi er i Danmark.
Vi er som nævnt meget privilegerede og taknemmelige for de muligheder. Og vi vil nu prøve dem af, mens vi føler os raske og stærke og fulde af gåpåmod. I vores alder ved man jo aldrig, hvad der kan ske. Min tidligere mand og far til mine tre børn er i begyndelsen af året kommet på plejehjem hårdt ramt af sygdom. Så tanken om, hvad fremskreden alder kan medføre, har nok fået mig til at stoppe op og tænke over, hvad fremtiden også skal bruges til.

Nu drager vi af og slår os ned i det smukke Andalusien og forestiller os kun at tilbringe sommermånederne i Danmark. Det bliver meget anderledes, men med spændende udfordringer. Og vi glæder os.

Denne corona-tid tillader ikke de store receptioner, som man normalt ville holde, når man efter mange år tager afsked med sine sogne. Det vil jeg selvfølgelig heller ikke gøre. Men jeg vil sende jer alle de hjerteligste hilsner i taknemmelig-hed over alt dét, mange af jer har betydet for mig og ønske jer Guds velsignelse dertil.

Anne Vejbæk

Konfirmanderne inviteres til Projekt Glaskunst

TIRSDAG DEN 11. MAJ OG TIRSDAG DEN 18. MAJ INVITERES KONFIRMANDERNE TIL PROJEKT GLASKUNST, hvor man under vejledning af glaskunstner Astrid Munck får mulighed for at lave sin egen glaskunst – af engle såmænd. Tidspunkt på dagen er endnu ikke fastlagt og afhænger af skole-skemaet. Men jeg vil sende nærmere information ud inden da.
Venlige hilsner Anne Vejbæk

“Engel over Astrup” af Alexander Tovborg

       
GLASMOSAIKKEN PLACERET I DEN TILMUREDE KVINDEDØR MOD NORD MED MODEL AF TILTÆNKT VESTRUDE I ASTRUP KIRKE.

Alexander Tovborg er en af landets lovende kunstnere, som menighedsrådet i Astrup har engageret til en vinduesudsmykning i kirkens tårnrum evt. belyst indefra, så det også står lysende efter mørkets frembrud. Engel over Astrup kalder Tovborg kunstværket, som viser hans egen fortolkning af en engel. Og følgende er hans forklaring til det: Englen er placeret således, at den er omgivet af bugtende formationer, der repræsenterer landskabet omkring kirken. Farvevalget indskriver naturens elementer i motivet, hvor de mødes omkring englen i midten. Over englens hoved ses en gylden, rund enhed, der bibringer et sakralt element til motivet. Nederst i motivet findes en blomst som tegn på det jordbundne liv. Værket viser det guddommelige og det naturlige både forenet og adskilt. Dobbelttydigheden findes på idéplan med englen som samtidig menneskelig og overjordisk figur, og konkret i nettet af bly, der både holder sammen og separerer hver enkel figur i værket. Ligeledes kan ideen relateres til kirken som menneskets rum for tro, religion og metafysiske spørgsmål, som en instans der både forbinder og adskiller os fra det guddommelige. Øverst i værket ses endnu en rund figur, en sol, som gennem formen skaber kontakt til det glorieagtige element over englen, sådan at de to tilsammen underbygger både båndet og afstanden mellem natur og guddom og samtidig bidrager til følelsen af balance i værkets komposition. De gentagne former kan ligeledes ses som en visualisering af det cirkulære fortællemønster karakteristisk for religionernes myter, der skabes igen og igen gennem genfortællinger og nyfortolkninger. Tovborg integrerer dermed myten i værket gennem de cirkulære former, der repræsenterer menneskets evige tilbagevenden til de religiøse fortællinger, som gentages og går i ring op gennem historien. Ligeledes arbejder Tovborg aktivt med myten gennem repetitionen af motiver og former, der ligesom mytologier skabes på ny i forskellige kontekster og forløb og således mimer mytens rolle og nærvær op gennem menneskets historie. Engel-figuren er et af Tovborgs hovedmotiver rigt repræsenteret i hans værker. Figuren indtager forskellige roller og fyldes med symbolsk betydning alt efter kontekst i tråd med Tovborgs anvendelse af motiver. Her ses den i et dynamisk og bugtende landskab: Himmel og jord både forenet og adskilt. Menighedsrådet har søgt fondsmidler til ruden, som kan supplere den forhåndenværende opsparing. Kollektindsamlinger ved særlige lejligheder samt private donationer vil blive modtaget med stor taknemmelighed.
På vegne af menighedsrådet / Kirkeudvalget Anne Vejbæk

Grundlovsfest i Astrup Præstegårdshave


Søren Ryge

DEN 5. JUNI KL. 14.00 Lad os håbe, at vi i år igen kan holde vores traditionsrige fest i anledning af Grundlovens indførelse og Folkestyrets fødsel. Vi har i år inviteret Tv-vært og haveekspert, journalist og forfatter Søren Ryge til at holde Grundlovstalen. Og som altid vil der være musik med Barrelhouse-Jazzband under Sven Uth Ovesens ledelse i Præstegårdshaven. Der vil traditionen tro blive serveret kaffe, kage, vin, øl og sodavand og grillpølser undervejs. Der er fri adgang, og alle børn og voksne er velkomne.
På vegne af menighedsrådet Anne Vejbæk

Forårskoncert søndag d 30/5 kl 19.30

SENESTE NYT:
Forholdene tillader endnu IKKE, vi kan afvikle omtalte koncert. Vi håber at kunne afvikle den til efteråret med et tema afstemt herefter.

Vi håber, at forholdene tillader, at vi kan holde koncerten ’Lyse nætter’ i Astrup Kirke. Aarhus Universitetskor vil under ledelse af Søren Kinch Hansen, synge danske sange i et meget flot arrangement, som kaldes ’DEN LYSE NAT’ med undertitlen DET ER IGEN DEN FINE LYSE NAT. Og det er jo meget betegnende den 30. maj, hvor sommertiden begynder. Titlen er et citat fra Hans Hartvig Seedorffs smukke tekst, som både indeholder det opløftende ved lyset og det smertelige, når dystre erkendelser ubarmhjertigt belyses. Lysets betydning og dets symbolstyrke er indfaldsvinklen i dette dansk-svensk-norske program, som blander bibelske og kirkelige tekster med natur og årstidsrelateret lyrik. Sikkert opstået af vores geografiske placering på kloden og dermed vores markante årstidsskift, forekommer det os, at ingen andre steder blandes sommerens lys og lysets billedstyrke så ubesværet ind i et fælles felt af kirkeligt og verdsligt udtryk som her hos os nordboere.
Hvor vil vi håbe, at denne flotte koncert må gennemføres. Og hvor skal alle være velkomne.
På vegne af menighedsrådet Anne Vejbæk

PÅSKEUGENS GUDSTJENESTER OG MUSIKARRANGEMENTER

PALMESØNDAG DEN 28. MARTS HOLDER VI GUDSTJENESTE I HVILSTED KIRKE KL. 10.30.
SKÆRTORSDAG DEN 1. APRIL HOLDER VI, PRÆST OG BETJENING, GUDSTJENESTE KL. 10.30 PÅ PLEJECENTRET OG HENVISER DERFOR TIL NABOKIRKERNES SKÆRTORSDAGSGUDSTJENESTE.
LANGFREDAG DEN 2. APRIL HOLDES PASSIONSKONCERT I TULSTRUP KIRKE KL. 16
Vi fortsætter traditionen med at holde Passionskoncert i Tulstrup Kirke. Sidste år måtte vi springe over, da alle kirkelige arrangementer og gudstjenester i Påsken blev aflyst pga. af epidemien. Så vi har i år valgt at lade det samme program lyde, som skulle have været sidste år, dog forkortet til 30 – 40 min. Det vil blive en ren instrumentalkoncert for violin og orgel. Musikstykkerne, som spilles, er alle af Johann Sebastian Bach og er udvalgt med særligt henblik på langfredag. Passionskoncerten i Tulstrup Kirke bliver fremført af violinist i Aarhus Symfoniorkester, Matthias von Niessen og organist i Brabrand kirke Michael Østergaard.
Matthias von Niessen vil spille Bachs sonate for soloviolin i a-moll.
Michael Østergaard vil spille Bachs ’Oh, Mensch, bewein dein Sünde gross’ for solo orgel.
Sammen vil de spille J.S.Bachs 3. violinsonate i E-dur for orgel og violin, samt 2. sats, Adagio, af violinkoncert i E-dur.
Der kan bookes pladser på Kirkens Hjemmeside. Og rækker pladserne ikke til koncerten kl. 16.00, har musikerne tilkendegivet at ville holde en ekstra koncert i forlængelse af den planlagte.
Der er gratis adgang.
På vegne af menighedsrådet
Anne Vejbæk

PÅSKELØRDAG DEN 3. APRIL KL. 16
I lighed med dagene op til juleaften, vil vi i Påsken i år holde åben kirke Påskelørdag, hvor vores organist, Søren Jensen, vil spille passionssalmer. Påsken har mange smukke salmer, og en af dem, vi aldrig synger er ’ I kvæld blev der banket på Helvedes port’. Den hører nemlig Påskelørdag til, hvor der normalt ikke holdes gudstjeneste. Den har nr. 213 i Den Danske Salmebog og illustrerer i sine 20 vers Grundtvigs spændvidde i en vellykket sammensmeltning af det folkelige og kristelige i gendigtningen af den angelsaksiske hymnes skildring af Jesu Kristi nedfart til dødsriget. ’I Kvæld blev der banket på Helvedes Port’ vil blive sunget af vores kirkesanger, Bente Christensen. Den vil udgøre dagens forkyndelse. Afslutningsvis vil Bente synge ’Der venter bag langfredagsnat en påskemorgenrøde’ Ellers vil der udelukkende lyde orgelmusik.
PÅSKEDAG DEN 4. APRIL KL. 10.30 HOLDER VI PÅSKEGUDSTJENSTE I ASTRUP KIRKE.
2. PÅSKEDAG HOLDES DÅBSGUDSTJENESTER I ASTRUP KIRKE Den lange nedlukning af samfundet har medført, at mange bestilte barnedåb denne vinter er blevet skubbet frem til foråret. Mange lørdag-formiddage og søndage udenfor ’højmessen’ er taget i anvendelse til dåbsgudstjenester. Derfor vil 2. Påskedag i år danne ramme om barnedåbsgudstjenester.
Med venlige hilsner og med ønsket om en glædelig påske
Anne Vejbæk

Fasten – indlæg ved Anne Vejbæk

Vi befinder os nu midt i fasten, den tid i kirkeåret hvor man liturgisk skruer helt ned for blusset. Førhen sang man ikke engang salmer i fasten, så den skrabede udgave af en gudstjeneste, som vi de sidste to måneder på grund af corona-restriktioner har holdt om søndagen (kort skåret ind til benet og uden fælles salmesang), passer fint til den oprindelige fastegudstjeneste. I det følgende vil jeg bringe bud på de ti vigtigste ting, der folkeligt set er at vide om fasten hentet fra KRISTENDOM.DK.
HVORNÅR ER DET FASTELAVN? Fastelavnssøndag ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåde efter forårsjævndøgn. Det betyder i praksis, at det er fastelavnssøndag mellem den 1. februar og den 7. marts. I år faldt fastelavn søndag den 14. februar.
HVAD BETYDER ORDENE FASTELAVN OG KARNEVAL? Fastelavn kommer af det plattyske ’vaste lavent’ eller ’fastelabend’, der begge betyder aftenen inden fasten. ’Karneval’ derimod stammer fra latin ’carne vale’, der betyder ’farvel til kødet’ altså igen en henvisning til den 40 dage lange faste, som starter lige efter fastelavn.
KATTEN SLÅS AF TØNDEN TIL FASTELAVN I dag er fastelavn en fest for børnene, hvor de klæder sig ud, og slår katten af tønden, inden det er tid til at kåre kattekonge og kattedronning. Sådan har det ikke altid været. Oprindeligt og indtil langt op i 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden. Katten symboliserede nemlig både Den onde og det onde i almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod. I dag fyldes tønden derimod med slik og andre godter, og katten er lavet af papir og sat fast med klisterbånd på tønden. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II fik herop i 1500-tallet.
UDKLÆDNING TIL FASTELAVN OG FASTELAVNSLØB I dag er børnene udklædte som seje riddere, søde prinsesser, stærke superhelte og selvstændige indianerpiger til fastelavn. Dengang fastelavnsfesterne var for voksne, klædte man sig ud som bjørn, djævel eller noget andetskræmme det onde væk. Man løb også fastelavn. Det vil sige rendte rundt og lavede ballade eller deltog i de såkaldte fastelavnsløb, der på grund af deres ofte erotiske karakter blev forbudt ved lov i 1683. Det fik det dog ikke til at stoppe. Så sent som i 1850’erne fortæller missionspræst og leder af Indre Mission Vilhelm Bech om, hvordan han måtte stoppe dette uvæsen med blandt andet bibellæsning og Brorsons salme ’Syndefulde Fastelavn’. Ja, han pryglede sågar en fastelavnsnar (altså en udklædt voksen), da denne skræmte hans hest.
FASTELAVNSSØNDAG OG FASTELAVNSMANDAG I dag er fastelavnssøndag og fastelavnsmandag de to dage, hvor børnene slår katten af tønden ved diverse arrangementer i skoler, børnehaver, sportsklubber og så videre. Mange kirker holder også specielle fastelavnsgudstjenester om søndagen med både tøndeslagning og servering af kakao og fastelavnsboller. Dagene kaldes også flæskesøndag og flæskemandag, da det var de to sidste dage inden påske, hvor man måtte spise det fede flæsk og alt det andet kød, som man skal holde sig fra i fasten. Fastelavnsmandag var også dagen, hvor man tidligere red fra gård til gård i optog, der havde sine faste figurer: Stodder, kælling og bajads.
DERFOR HEDDER DET HVIDE TIRSDAG Hvide tirsdag er tirsdagen lige efter fastelavnsmandag. Navnet kommer fra, at den er sidste dag, inden fasten begynder og dermed den sidste dag, hvor man måtte spise fine og engang dyre hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel. Det fejrede man til langt op i 1800-tallet ved at lave æggesøbe, som var en varm ret bestående af netop æg, sukker, hvedemel og øl. Den spises ikke mere. I mange andre lande hedder dagen Pancake- Tuesdag, fordi pandekagerne jo netop også laves på æg, sukker og hvedemel. I Danmark har man derimod altid spist fastlavnsboller i fastelavnstiden, og de er jo lavet på de fine, dyre og HVIDE fødevarer. Man mener, at de kom hertil i 1600-tallet fra Tyskland sammen med andre hvedeboller som for eksempel strutter og firknopper.
FASTEN INDLEDES ASKEONSDAG Den første dag i fasten er askeonsdag, der ligger lige efter hvidetirsdag. Askeonsdag er en dag, hvor man skal tænke på sine synder og livets forgængelighed, død og forfald. Man skal gennem bøn og anger forberede sig på påskens mirakel. I den katolske kirke gøres det stadig ved at møde frem til messe askeonsdag, hvor præsten med aske tegner kors i panden på den enkelte.
FASTELAVNSRISETS BETYDNING For de fleste børn i dag er fastelavnsriset en dejlig ting at få med slik og pynt hængende fra grenene. Men oprindeligt har fastelavnsriset gjort ondt, da det blev brugt til at rise, altså slå med. Man mente nemlig, at man på den måde kunne få synden ud af kroppen og dermed også ud af sjælen, så langt op i 1800-tallet var det nærmest hellig pligt at rise sin familie. Karle og piger på gårdene gjorde det også, dog som regel med mere muntre og til tider erotiske motiver.

PÅSKEN SOM VENDEPUNKT ved Anne Vejbæk

I skrivende stund (den 2. januar) er jeg stadig præget af den skuffelse, som lagde sig hen over os juleglade mennesker den 23. december, da biskopperne gav ’anbefaling’ eller ’tjenestebefaling’ om at aflyse julegudstjenesterne til og med Helligtrekonger. Det betød de facto, at julegudstjenesterne blev aflyst i næsten alle landets sognekirker. Nogle få steder blev der holdt såkaldte ’andagter’ – korte og uden fælles salmesang. En skrabet model af den normale gudstjeneste, som vi nok skal indstille os på fremover for at overholde sundhedsmyndighedernes og dermed kirkeministeriets opdaterede retningslinjer. Og selvfølgelig skal vi det. Vi kan da ikke sætte os ud over de gældende sundhedsmæssige retningslinjer. Det hverken kan eller vil vi. Og som erstatning for fællessangen vil vores dygtige kirkesanger synge salmerne solo. Det vil endda lyde smukt, og menigheden kan nynne med. Men stadigvæk: En kort liturgi uden fælles salmesang kan ikke kaldes en gudstjeneste; og den har intet med luthersk gudstjenestefejring at gøre. Fælles salmesang er nemlig den måde, hvorpå menighedens trosforståelse kommer til udtryk. Det skal man bare gøre sig klart. (se min mand, Svend Andersens, omtale nedenfor) For en præst må det på trods af alle de mange gode oplevelser, der har været i forbindelse med kirkelige handlinger, siges at have været et brydsomt år at se tilbage på, når der hverken har kunnet holdes jule- eller påskefest. Al vores opfindsomhed til trods! For opfindsomheden har da været stor, men rækker ikke til den dybde, der ligger i muligheden for lovprisning og fællessang, som vi afskæres fra. Lad os derfor se frem til den tid, hvor det igen bliver muligt. Vores statsminister lovede os i sin nytårstale, at påsken vil blive et vendepunkt med lysere dage. Lad os håbe på en ny begyndelse med frihed og glæde til os dødelige, frustrerede, ensomme og urolige mennesker. Lad os håbe, at hun får ret, så vi i det kommende år må opdage, at vi stadigvæk har brug for at høre forkyndelsen af evangeliet og i sang svare: Gud være lovet for sit glædelige budskab.
Med venlige nytårshilsner Anne Vejbæk

LUTHER OM MUSIK OG SALMESANG ved Svend Andersen

Billedet her viser Martin Luther, der dyrker musik sammen med sin familie. Det er ikke malet på Luthers tid, men først langt senere, i 1866, af den tyske kunstner G. Spangenberg. Det er dog realistisk nok, idet Luther faktisk spillede lut og lagde stor vægt på sangens betydning. Luther gjorde jo op med datidens kristendom og kirke. Kristendom er et budskab til hver enkelt om befrielse til ægte livsglæde. Det skal selvfølgelig høres og forstås af enhver, og derfor oversatte Luther Bibelen til tysk. Samtidig ændrede han gudstjenesten, der på hans tid foregik på latin, også dens sungne dele. Der fandtes salmer på tysk, men de måtte kun synges uden for kirken! Ifølge Luther kan musik ikke overvurderes. Gud selv har lagt musik ind i sin skabning, så den findes overalt. Selv den usynlige luft kan man få til at give lyd, blot ved at slå en kæp igennem den. Musikken findes i dyrenes lyde, fx fuglesangen. Den gør det muligt for os mennesker at forme stemmen til tale. Og vi kan lade stemmen lyde i sang, så vi kan lovprise Gud, der har givet os en så overdådig verden at leve i! Luther ville derfor have salmesang ind i gudstjenesten. Salmer på modersmålet, som hele menigheden kunne synge med på. I kraft af musikken taler salmerne direkte til menneskers hjerte. Når vi synger, kan kristendommens budskab på en helt særlig måde trænge ind til os. Vi glæder os til igen at have fælles salmesang i kirken – på luthersk vis.

Svend Andersen