Aktuelt fra sognet, bønner, engle, digte og bevingede ord

BILLEDE AF ALTERTAVLEN I ASTRUP KIRKE
(forestiller Påskebegivenhederne 2. Påskedag)

DEN LANGE LYSE SOMMERDAG

Den lange lyse sommerdag
af solen gennemglødet
så smukt forvandlet til en smag
af kærlighed til brødet:
Det synger i mit blod, at livets gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

Jeg rører barken på et træ,
jeg hører bølgebruset,
jeg ser et barn med skrabet knæ
i løb hen over gruset:
Det synger i mit blod, at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden.

Jeg ved jo godt, at jeg skal dø,
og tankerne herinde
er flygtige som tidselfrø
på sommeraftenvinde:
Det synger i mit blod, at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden.

Her har jeg da mit liv og bor
den korte lyse sommer,
mens hvedekornet kærligt gror,
og Himmeriget kommer:
Det synger i mit blod, at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden.

Lars Busk Sørensen 1992

Det fortælles, at Lars Busk Sørensen kun havde skrevet ét vers, men tilføjede de sidste tre vers til dét, han selv havde kaldt ’en let lys sommersalme med en undertone af smerte’: For menneskets vilkår er, at den lyse sommer har ende, men ikke uden ’trøstens perspektiv’, for livets Gud er god og vil lade himmeriget bryde frem som et hvedekorn af jorden’. Holger Lissner har skrevet en dejlig melodi til digtet, som vi håber vil komme med i sang/salmerepertoiret nu, hvor Søren igen er startet op med Fredagssang den sidste fredag i måneden.

Anne Vejbæk

 

NÅR ÆBLETRÆETS HVIDE GREN

Når æbletræets hvide gren
strør blomster på min trappesten
og luften har det lyse skær
af nyudsprungne bøgetræer
– så ved jeg det igen er maj
og sommer er på vej.

I maj er Kristi Himmelfart
bag hvide skyer ser du klart
at sådan en velsignet sol
må komme fra hans kongestol.
Han åbner rummet over dig
og pinse er på vej.

Med vingebrus og helligånd
der løser vores tungebånd
så munden løber over med
hvad hjertet fyldes af og ved.
Et glædesbud forplanter sig,
Guds rige er på vej.

Det lignes ved det mindste frø
der tåler sne og frost og tø
og vokser til et vældigt træ
med fuglesang og blomsterlæ
– det bedste man kan tænke sig
en forårsdag i maj.

Lisbeth Smedegaard

Denne skønne forårssalme er blevet optaget i Den nye Højskolesangbog og er også udvalgt af Aarhus Stiftsråds Salmeudvalg i NYE SALMER til hele året. Den var oprindeligt skrevet til Kr. Himmelfartsdag. Men den kan jo bruges i hele foråret på grund af billedet af æbletræet med blomster. Salmeudvalg har introduceret den således: ’Salmen har en opbygning, der minder om Grundtvigs store Pinsesalme ’I al sin glans nu stråler solen’ (Den Danske Salmebog 290). Først beskrives naturen med æbletræets blomster, der strøs, og luften, der har et lyst skær af nyudsprungne bøgetræer. Derefter nævnes Kristi Himmelfart i vers 2 og den sol, der har været over skyerne. Det lys kan komme fra Guds kongestol, og det betyder, at Jesus med sin himmelfart ”har åbnet rummet over dig”. I vers 3 bliver det til lovsang, når ånden løser vore tungebånd, og munden løber over med, hvad hjertet er fuldt af, så det kan lyde: ” Guds rige er på vej”, og endelig rundes der af i vers 4 med det mindste frø, der vokser til et vældigt træ med fuglesang i blomsterlæ – det bedste man kan tænke sig en forårsdag i maj.’
På www.salmer.dk kan man finde node og lyd til denne salme.
Venlige forårshilsner Anne Vejbæk

 

 

MÅNEDENS DIGT (SALME)
Aarhus Stiftsråd har udgivet et fint lille hæfte med udvalgte nye salmer til hele året. Dvs. en salme til hver måned. Jeg vil i de kommende kirkeblade bringe månedens salme. På salmer.dk kan man finde noder med fuld klaver/orgelsats samt høre melodierne og læse fyldige kommenterer til hver enkelt salme.
April måneds salme er en takkesalme, en ny-digtning af salme 30 fra Salmernes Bog i Det gamle Testamente, som hører til en af læsningerne i påskens tekster. Salmen er skrevet af Iben Krogsdal og melodien er komponeret af Thomas Reil.

SOM AT SVÆVE PÅ VINGER
Som at svæve på vinger fra mørke til lys
som at rejse på glødende gåderat nå ud til et
lyshav og sagte gå frem
på sekundernes vuggende flåder

Som at indånde strålende kosmiske glimt
fra en himmel vi ikke skal frygte.
Du har elsket os gennem den mørkeste tid
og de ting vi forgæves forsøgte

Vi skal bære et savn som en prisme i lys
mens vi vandrer med sorgfulde årer,
for den varme, vi føler, skal strømme i os
og skal blive til strålende tårer

Vi skal slæbe et nederlags kappe en nat
men når verden går sammen imod os,
er dit kærlige ansigt det sidste vi ser,
denne drøm: at du aldrig forlod os

Og hvis dødsangsten fylder en dag i april
og vi tror, det skal ende med vreden,
skal du tage et slør fra det menneskeblik
der kun ser vor skæbner fra neden.


BØN FOR UROLIGE (REFLEKSIONSBØN I EN CORONATID)

Jeg beder for dem der følger
smittetallet time for time
og for dem der er indstillet
på det værst tænkelige.

Jeg beder for dem
der gennemgår kroppen minutiøst
hver morgen for hoste og feber
og for dem, der udviser symptomer
hver gang de har været i Fakta.

Jeg beder for dem,
der har mistet tilliden til systemet
og for dem, der laver deres eget,
som er stramt styret
for en sikkerheds skyld.

Jeg beder for dem,
der sidder ned og føler at alt
omkring dem falder fra hinanden
og for dem der lægger sig for at sove
med et hjerte der ikke kan finde hvile.

Pralbønner for uimodståelige af cand. theol. Hanne Jul Jakobsen

 

En søndag uden kirkegang,
det går jo nok, men syng en sang
på vej til Superbrugsen…
Og når du så har været der,
så syng en dejlig salme mér
på vej til Rema 1000!

Den covid kan vi ikke li’.
Det er en rigtig ’lammer’.
For den forhindrer os jo i
at gi’ og få en krammer!
Men indtil den er helt herut,
så holder vi distance.
Men når den så en gang er slut,
så tar vi stor revance.

DIGT FRA: “DIGTE FRA EN CORONATID” UDGIVET AF MIN
TIDLIGERE KOLLEGA I RAVNSBJERG, EJVIND NIELSEN.

Venlig hilsen Anne Vejbæk

 

REFLEKSIONSBØN

Kristus, du er himlens glød i vinterens kuldegys,
du er den lave februar-sol i frostklare nætter.

Tø os langsomt op. Kulden er gået os til marv og ben
og trækker ilten ud af vores lunger.
Vores hjerter er istapper,
vores fingre er stive,
vi er følelsesløse fra yderst til inderst.

Tø os langsomt op. Kom ikke som en pludselig brand,
men lad varmen vende gradvist tilbage.
Kom ikke som et lyn,
men lad vores øjne vænne sig til lyset.

Tø os langsomt op.
Lidt efter lidt
så vi mærker varmen komme listende
smygende sig ind på vores sind og krop.

Tø os langsomt op
så vi bliver bøjelige.
Løs frosten i vores istaphjerter,
og lad blodet rulle som forårets smeltevand.

Tø os langsomt op. Lad varmen slå ind,
lidt efter lidt,
som frost der løsnes,
som is der smelter.

Tø os langsomt op.
fra: Gudstjenestens Bønner

 

SE MIN ENGEL
Se min engel,
hvide engel
lander blidt på den bløde jord.
Åbner en sprække
i himmelens dække.
Kommer fra lyset og sår et ord.

Se min bue,
gyldne bue,
danner bro til en himmeljord.
Når Herren kommer,
bliver vinter til sommer.
Pagten beseglet af nye ord.

Se min glæde,
grønne glæde
vander gavmildt din tørre jord.
Håbene skinner
og lyset forbinder
himlen og jorden i fremtidsord.

Arne Andreasen
fra Salmebogstillægget 100 salmer

 

FØDSLEN
Hjertelyd i mørket
omkring den unge mor
kun blanke dyreøjne
så til, da Josef ombandt
vor Herres navlesnor.

Hyrderne på marken
brød op fra nattevagt
– i stjernelyset gik de
og fandt et barn i krybben
som englen havde sagt.

Kongerne fra østen
drog frem i stjerneskær
– med guld og myrra kom de
og knæled ned i stalden
og tilbad barnet der.

Mennesker på vandring
– i julen når vi frem
og ser i stjernenatten
Guds riges dør stå åben
igen ved Bethlehem.

fra: Sprækker i Virkeligheden
– digte til de ni læsninger
af Lisbeth Smedegaard Andersen

TANKER OMKRING ALLE HELGEN
Når den jeg har elsket er borte
og ikke kan mærke hvor hårdt
min kærlighed skriger og jager
og nægter at vende sig bort
Når den jeg vil røre er borte
og ikke kan vide hvor tit
min kalden forsvinder i intet
som døende ensomme skridt
Så lov mig du findes i døden
så lov mig du åbner din favn
med himmelske, lysstærke arme
og siger min elskedes navn.
Iben Krogsdal – forfatter og komponist

Vær hos mig i nat, min engel
Jeg ligger på dørken
og ruller som et lille agern.
Kom med dit lyse nærvær
og din hellige virkelighed
og nyn mig en salme.
Syng for mig om gyldent løv,
om frø, der fortabt i vinden
blæser over hegnets vildnis,
som de skal.
Fortæl mig om kim, om påskemorgengrøde,
og at ingen er så tryg i fare
som mig
hos dig.
(Bøn no. 11 i Helle Søtrups Andægtigheder)

INGEN ER SÅ TRYG I FARE SOM GUDS LILLE BØRNESKARE,
synger vi i Carolina Sanddell-Bergs fine
lille salme.
Jeg håber, at man på trods af alt føler sig tryg i
vores kirker, skønt vi ofte samles mange mennesker.
Vi giver selvfølgelig plads til salmesang.
For hvad er en gudstjeneste uden salmesang.
Til orientering kan jeg oplyse, at vi naturligvis
må sidde på samme bænk med dem, vi omgås
i hverdagen; vi lader kun hver anden bænk stå
åben til brug; der ligger mundbind til brug for
dem, der er mest tryg ved det, og spritstandere
er selvfølgelig opstillet i våbenhusene. Der har
hen over sommeren været rigtig mange gudstjenester
og kirkelige handlinger. På trods af alle
de restriktioner, der stadigvæk er gældende, når
vi samles mange mennesker, er det lykkedes,
at være sammen i afstand. I skrivende stund
står konfirmationer, bryllupper og endnu flere
dåbsgudstjenester for døren. Jeg håber, at det
fortsat må lykkes at afholde disse mange kirkelige
handlinger til alles trøst og glæde.
Venlige hilsner Anne Vejbæk

Bøn på 6. Søndag efter påske
Gud Fader, du og din søn taler det samme himmelsprog, og jeres ord skaber, hvad de nævner. Tak for din store kærlighed, som gør, at du aldrig holder dine ord tilbage. Vi beder dig: Fortæl os om livet og kast lys over verden. Blæs rørene op, slå skodderne fra, så vi kan mærke og forstå, at intet kan skille os fra din kærlighed, og at du er vores liv fra evighed og til evighed. Amen

Dagens kernesalme er  nr. 281 ‘ Nu nærmer sig vor pinsefest’
Sognepræst Anne Vejbæk

 

BØN PÅ KRISTI HIMMELFARTS DAG
Jesus Kristus, du er løftet op til himlen, og verden ligger for dine fødder. Du vil have at vi skal ligne dig, ikke se mod dine fodsåler, men søge hinanden her på jorden. Vi beder dig, lad din ånd komme til os, så vi får mod til at tro dit glædelige budskab, som siges ved hver en dåb: at al magt i himlen og på jorden er givet dig, at du forlader vores synd og skænker os det evige liv. Du som er fra evighed og til evighed. Amen

Dagens kernesalme er  nr. 251 ‘Jesus himmelfaren’.
Sognepræst Anne Vejbæk

 

Bøn på 4. søndag efter Påske d 10/5-2020
Herre vor Gud, himmelske Fader.  Hos dig er der ingen skiftende skygge. Alt træder frem i dit klare lys. Du ejer solens varme og lyser vores liv op. Vi beder dig: Fjern stumperne af granit, som aflejrer sig i vores hjerter, mistroens og egoismens skarpe splinter. De får os til at bløde . Lad din ånd blæse som en blid sommervind ind over os, så vores kroppe bliver levende og varme og vi hører hinandens hjerter banke, du, Helligånd, som er fra evighed og til evighed. Amen

Dagens kernesalme er  487: ‘ Nu fryde sig hver kristen mand’ .
Sognepræst Anne Vejbæk

Bøn på Bededag d 8/5-2020
Herre vor Gud, Himmelske Fader. Du lægger dine love ind i vores indre og skriver dem med englefjer ind i alle hjerter. Vi beder dig: Lad nåde gå for ret, når vi glemmer dine bud og selvsikkert hviler i, at vi er bedre end de andre. Du har magten til at rykke os ud af vores egne cirkler og ind i din nærhed. Intet er umuligt for dig, så Herre, giv os en ny fast ånd, så vi åbner vores øjne for andre. Herre, forbarm dig over os, du som er fra evighed og til evighed. Amen

Dagens kernesalmer er: ‘ 584 – ‘Beder, og I skulle få’ eller 588 ‘ Herre, gør mit liv til bøn’.
Sognepræst Anne Vejbæk

Bøn på 3. søndag efter Påske, den 3. maj 2020:

Jesus Kristus, opstandne Herre. Du er regnbuen, tegnet på regnens ophør og den klare lyse dag. Du slår bro mellem jord og himmel, levende og døde. Din far har sat os ved regnbuens ende. Vi beder dig: Lad os leve i tillid til, at han er gæstfri ud over alle grænser, og at der er rigelig plads i hans hus, når vi kan vende tilbage. Du, som er fra evighed og til evighed. Amen

Dagens kernesalme er: ‘ Som den gyldne sol frembryder’
Sognepræst Anne Vejbæk

Til  2. søndag efter påske ville en af læsningerne i kirken have været den smukke del fra Salmernes Bog 23, hvori der siges:

’Herren er min hyrde, mig skal intet fattes. Han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig. Han kvæger min sjæl, han fører mig ad rette vej for sit navns skyld. Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal. Jeg frygter ej ondt; thi, du er med mig. Din kæp og din stav er min trøst. I mine fjenders påsyn dækker du bord for mig, du salver mit hoved med olie, mit bæger flyder over. Kun godhed og miskundhed følger mig alle mine dage, og i Herrens hus skal jeg bo gennem lange tider.’

Det er en af mine bibelske yndlingstekster, som tit og ofte læses til trøst og opmuntring. Hos Kim Larsen indgår den også som recitation under sang af salmen: ’Jeg er træt og går til ro’. Lyt engang på:
https://www.youtube.com/watch?v=D6Il5bGmwhQ
Venlige hilsner og god weekend til alle
Sognepræst Anne Vejbæk

Bøn d. 19/4-2020
Jesus, opstandne Guds søn, du finder vej gennem lukkede døre og blæser Guds Helligånd ind i vore kroppe, ind i det lukkede sind. Tak for din opstandelse. Vi beder dig: Find vej ind i os. Vend vores blikke fra gravens lukkede rum. Giv os sommersind, så vi tror dig på dit ord og går ud i din stærke sol og lever af din opstandelse. Du som er fra evighed og til evighed. Amen.
Sognepræst Anne Vejbæk

Bøn d. 13/4-2020
Jesus Kristus, du er lærken, der skaber forårslyst med sin sang og får grønne blade til at spire i vores bryst. Tak for påskemorgen, din opstandelse fra de døde. Du slår følge med os, og dit ord og dit nærvær forandrer vores liv, så vi får mod til at gå den nye dag i møde. Vi beder dig: Bliv hos os, så Påsken på trods af alt kan gløde i vore hjerter. Vær hos os, når vi spiser sammen. Giv os øjne, så vi kan se dit ansigt i ethvert menneske og selv give håbet videre. Bliv hos os, lad dit ord fænge, så vores mismod over det tabte dør ud, og vores hjerter brænder efter at fortælle om dig, som vi engang skal møde ansigt til ansigt, du som er fra evighed og til evighed. Amen
Salme 243 ’Luk øjne op, al kristenhed’.
2. Påskedag kl. 10.00 sendes en videoandagt/refleksion fra Frederikskirken i Skåde ved vores provst Jette Marie Bundgaard Nielsen.
God 2. Påskedag -Sognepræst Anne Vejbæk

GLÆDELIG PÅSKEDAGE

’Som hønen samler kyllingerne under sine vinger, har jeg villet samle dine børn.’

Sådan sagde Jesus til Jerusalems borgere.

Og Grundtvig siger det sådan:

Som hønen klukker mindelig,
så kirkeklokken ringer:
O, kommer, små, nu brat til mig,
se hvor jeg breder vinger
at vogte jer med kraft og flid
for høg og ræv til evig tid,
som hønen sine spæde. (salme 409)

Man behøver vist ikke at være hønseavler for at vide, hvordan en høne lyder, når den vil samle kyllingerne under sine vinger. Grundtvig sammenligner hønens kalden med kirkeklokkens: Kom, jeg vil vogte jer for høg og ræv. Jeg breder mine vinger ud over jer.

Desværre kalder de klare klokketoner os ikke ind til påskegudstjeneste i vores kirke i år. Men der er mulighed for at følge gudstjenesterne digitalt mange steder og TV-transmissioner lige såvel. Der er Påskegudstjeneste på video fra Aarhus Domkirke ved biskop Henrik Wigh-Poulsen.

Man kan måske også nøjes med en ganske enkel, men ikke desto mindre stærk keltisk bøn, formuleret af min skotske ven og kollega, Robert Calvert, siddende på en gammel bænk i sin præstegårds baghave med en høne som lytter:

Forstår man ikke engelsk så godt, vil jeg lige oversætte:

Først taler han om den gamle høne, som ganske vist ikke længere lægger æg, men dog bringer ham så megen glæde. Og så fortæller han, at den får ham til at tænke på det ovenfor indledende bibelcitat om hønen og kyllingerne, og så åbner han sin lille keltiske bønnebog og læser:

’Herre, jeg er urolig og fortvivlet, splittet, slem!Hjælp mig, Gud, til at blive det menneske, du ønsker jeg skal være.’

Det er, hvad påsken lærer os: Hvis du føler dig så forkert, at ingen kan elske dig, så lyt til evangeliet, som fortæller dig, at Guds søn levede, døde og opstod påskemorgen for at tilgive dig selv de største fejltrin, så du kan komme videre med dit liv i tro, håb og kærlighed. Ingen syge, ingen spedalske trækker han sig væk fra. Han holder ingen sikkerhedsafstand, men er dig nær i al din sårbarhed og har kun et ønske om at fylde dig med tro, håb og kærlighed.
Så lad det blive påske i dit hjerte, indtil vi igen kan mødes til gudstjeneste.

Venlige påskehilsner fra
Anne Vejbæk

LANGFREDAGS-BØN:

Jesus Kristus, du hænger fast,  naglet til et kors, forpint og forladt og med bøjet hoved. Du er offer for vores og verdens vrede. Alligevel takker vi dig, fordi du er til stede, selv allerlængst væk fra din far i himlen, der, hvor et menneske står som fortid uden nogen fremtid, helt forladt i dødens skygge. Du ved, hvordan rebene kan snære. Du har set hænder løftet til slag og mærket nagler gå gennem hud og knogler. Tak fordi du vender dit ansigt mod os, når jorden skælver og himlen er flænget af sorg. Dine øjne er lukkede nu, og døden har mærket dig med sin kulde, men din tilstedeværelse er lys og varme for os, du som er fra evighed og til evighed.

Amen

 

SKÆRTORSDAGS-BØN:

Herre vor Gud himmelske Fader. Du universets skaber!  Du satte solen og månen  på himlen. Du har skilt dag fra nat og bundet vores tider sammen med måltider, højtider og fester. Nu er det Påske for dig. Tak fordi du lod din søn komme til verden i Judæa, hvor vinrankerne vokser og gror. Han er den drue, der slukker al vores tørst og giver os mod til at gå  ud og møde vores trængsler.  Han giver os sit himmelbrød og hjerteblod og indbyder os til  sit måltid. Han sidder til bords med os, hver gang vi spiser sammen. Ja, han er lyslevende tilstede, når vi i aften bryder brødet og drikker vinen og mindes ham. Hans legeme og blod styrker troen på din kærlighed og fylder os med håbet om, at vi sammen skal drikke den nye vin i dit rige. Du som er fra evighed og til evighed.

Amen

 

PALMESØNDAG OG ÆSELMANDEN

Æselmanden er her!
Han trækker selv sin vogn med vand
til alle dem, der tørster,
i hele verdens land.

Æselmanden er her!
Hans krydstogtsskib er ankret op
med lægehjælp til alle
til både sjæl og krop.

Æselmanden ser på
en tegning, der gør ham til grin,
og griner glad og siger:
Hvor er den tegning fin!

Æselmanden er her!
Og de, der sagde, han var død,
som gamle Marx og Nietzsche,
de spiser nu hans brød.

Æselmanden rider
mod hver en tids Jerusalem
og tænder lys bag muren,
hvor døren står på klem.

( Hans Anker Jørgensen)

Billedet er det ældste, der findes af Jesus. Det er en karikaturtegning – en slags graffiti på en væg i Rom – med et korsfæstet æsel.

Med det billede og de vers går vi nu ind i den stille uge, som i en hver forstand er stille!

Venlige hilsner til jer alle   Anne Vejbæk

LØRDAG AFTEN D 4/4-2020 INDEN PÅSKEUGEN
lander de sidste glasengle udført af mine konfirmander

Vær hos mig i nat, min engel.
Kom med dit lyse nærvær
og din hellige virkelighed
og nyn mig en salme.

Fortæl mig om påskemorgenrøde,
og at ingen er så tryg i fare
som mig
hos dig.

Med Helle Søtrups verselinjer slutter jeg denne uges billedvisning.
I morgen begynder vi påskeugen med Jesu æselridt ind i Jerusalem.
Og da vil jeg vise jer det ældste billede, som gengiver Jesus, en fæl karikaturtegning!
De bedste hilsener og god aften – Anne Vejbæk

Også i formiddag sender jeg flere engle
sammen med B.S.Ingemanns skønne salme:

Lysets engel går med glans
Gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
Flygter alle nattens skygger sorte.

Os han også favne vil
Englen i det høje.
Os han også smiler til
Englen med Guds Himmelglans i øje.

De bedste hilsner
Anne Vejbæk d 4-4-2020 formiddag

JEG SENDER IGEN FLERE ENGLE
(GLASENGLE, SOM MINE KONFIRMANDER HAR LAVET)
I dag ledsaget af et lille kærlighedsdigt (Hans Anker Jørgensen) om to af naturens bevingede væsner:
To gyldne sommerfugle:

To gyldne sommerfugle fandt hinanden
og otte gyldne vinger bar dem bort.
En lille bitte skovmus fandt en anden,
og de fik forårskuller i forstanden,
og livet er så alt for, alt for kort.

Du milde mægtige mirakelmager,
som elsker sommerfuglevinger frem;
del ud af den fryd, du har på lager,
så evighedens frø i tidens ager,
plant håb og fred i alle jordens hjem.
Vh. Anne Vejbæk d 2-4-2020

JEG SENDER FLERE ENGLE
(GLASENGLE UDFØRT AF MINE KONFIRMANDER)
Og i dag er det den sødeste lille pige fra Silkeborg, som har inspireret mig. Hun havde et ønske om, at der i DR2’s Morgensang med Philip Faber skulle synges: ’En lærke letted og tusind fulgte’. Den gamle danske frihedssang skulle henvise til den frihed fra Corona, som pigen og vi alle håber må komme snarest:

En lærke letted og tusind fulgte
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.

Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit’.
(Højskolesangbogen nr. 514)
Anne Vejbæk d 31/3-2020

’SEND FLERE ENGLE’ er titlen på en læseværdig digtsamling af Helle Søttrup. Og det er, hvad jeg kommer til de næste dage: sende engle, billeder af glasengle!
Vi har god grund til i disse tider bede om flere engle, engle i hvide kitler til at hjælpe de syge på hospitaler og plejehjem. Skytsengle, til at beskytte os mod alt ondt: sygdom, død, skuffelse og fortræd.
Dagen før samfundet lukkede ned på grund af epidemien, havde konfirmanderne og jeg inviteret glaskunstner Astrid Munck til Astrup Sognegård for at lære os at lave glaskunst; og motivet skulle være engle.
Det kom der mange interessante glasengle ud af. Og jeg kunne tænke mig hver dag at vise en engel eller to – måske ledsaget af et par ord. Dagen i dag hedder Mariæ Bebudelsesdag. Den ligger ni måneder før juleaften. Det er den dag, hvor Jomfru Maria får besøg af englen Gabriel og bliver med barn. Det gør vi meget ud af i advent og jul. Men i virkeligheden betyder det noget hver eneste dag.
I et vers af Lisbeth Smedegaard Andersen siges det:
Maria, Herren er med dig.
Han bliver til den yderste dag
når tvivlen lurer ved døren,
og englen er fløjet herfra.
Han er der, hver gang du ængstes
og beder for dem, du har kær.
Han venter belyst af mørket
og våger og er dig nær.
Anne Vejbæk d 30/3-2020

“GUDS NÅDE ER EN VINTERGÆK”
Guds nåde er en vintergæk
den er din fostergave
og er du ved at dø af skræk
så plant den i din have
med fastetidens bøn
bliver Jorden atter grøn
i angst og overflod
besejres du af mod
og ene er vi flere.

Guds rige er en ammesø
der spejler himlens fugle
Guds rige er en englekø
om denne skøre kugle
og flere end du selv
har grædt i dette skælv
så sluk din nattesorg
i hytte og i borg
lad håbene massere.

Guds øje er en tordensol
der skinner for at gavne’

Guds øje er en samlepol
for døbefontens navne
med smertens briller ser
du englene, der ler
så tænd dit morgensmil
og glem den skarpe pil
der mangler noget mere.

Guds kærlighed er skænket dig
på begge hemisfærer
den ryddede en alfarvej
barn Jesus er din lærer
og dér, hvor foden gled
bliver kærligheden ved
så bær stafetten hen
imod en fremmed ven
lad hænderne passere.

(Salme af Simon Grotrian fra ’Jordens salt og
verdens lys’. Den findes også i salmebogstillægget:
100 salmer. Jesper Gottlieb har skrevet
melodien.)

MED ET FADERVOR I PAGT SKAL DU ALDRIG GYSE
I skrivende stund, hvor et nyt år er begyndt, ser
mange tilbage på de betydningsfulde begivenheder
i det forgangne år. Denne gang kan man
ovenikøbet se tilbage på et helt årti. Og samtidig
vender man blikket mod fremtiden og spørger,
hvad vi kan forvente os af det nye år.
I kirken hørte vi til nytårsdags gudstjeneste, at
”tusind år er i Guds øjne som dagen i går” og at
han ”lader mennesket vende tilbage til støvet”. Vi
bad ham ”lære os at holde tal på vore dage, så vi
får visdom i hjertet” (Salme 90).
I evangelieteksten (Matthæus 6,5-13) hørte vi på
en måde, hvordan vi lærer at få visdom i hjertet.
Her fortæller Jesus nemlig, hvordan vi ikke skal
bede: som storsnakkende hyklere. Nej, vi skal
bede Fadervor! Men hvad vil det egentlig sige
at bede sit Fadervor? Jesus modsiger tilsyneladende
sig selv: ”Jeres fader ved, hvad I trænger
til, endnu før I beder ham om det”. Hvis det er
tilfældet, hvorfor så overhovedet bede?
Det spørgsmål kan vi få svar på i Martin Luthers
Lille Katekismus. Om bønnen ”ske din vilje” siger
han fx, at Guds vilje selvfølgelig sker uafhængigt
af vor bøn. Hvad vi beder om, er at Guds vilje
også må ske hos os. Guds vilje er at vi bevarer
troen på, at han gennem sin søn viser os sin
ubetingede kærligheden Med den tro kan vi fortrøstningsfuldt
se en usikker frem-tid i møde.
Den mærkeligste bøn i Fadervor er måske ”led os
ikke i fristelse”. Det lyder som om der var fare for,
at Gud ville udsætte os mennesker for fristelse.
Det afviser Luther: ”Gud frister ingen”. Hvad vi
beder om her, er at Gud vil beskytte os mod fristelse
i meget omfattende betydning. Han nævner
fristelsen til at opgive sin tro, at fortvivle eller
anfægtes. Vi kan måske sige, at bønnen ifølge
Luther handler om at få styrke til at fastholde
troen på livets betydnings fylde og godheden
Der er god mening i, at vi netop ved det nye års
begyndelse bliver opfordret til at bede Fadervor.
En bøn er ikke en præstation, men en tillidserklæring
til den Gud, der vil os mennesker
det godt, også i det nye år. Og hvis vi søger en
nærmere forståelse af, hvad vi beder om i Fadervor,
er Luthers forklaring stadigvæk god at få
forstand af. Og man behøver ikke at lede længe
efter hans Lille Katekismus – den står i Salmebogen
side 965 til 975. Så:
Med et Fadervor i pagt
skal du aldrig gyse!
Svend Andersen

HJERTE LØFT DIN GLÆDES VINGER

Med højtiden for øje er adventstiden så
skøn. Vi bør nyde dagene, mens vi tæller
neden Nyde dagene til eftertanke; indkredse
og udfolde, hvad julemåneden
afføder af tanker om livet, sorgen og
glæden, måske geare ned og minde os
selv om, hvad det det hele handler om.
Det er skønt med glitter, glimmer, gløgg
og guirlander – børnene elsker det – vores
julekalenderkulturarv, men vi voksne
har nok brug for noget mere – måske
ritualisere og indramme december-dagene
for at stemme vores højtidsglæde. I
kirkerne er det muligt, når dørene åbnes
for gudstjenester, kirkespil og musik.
Kirkerne står som lysende perler rundt i
landskaberne. Kom ind i varmen og vær med!
Glædelig advent til alle
Anne Vejbæk

DEN KRISTNE RELIGION
(EN VEJVISER. AF KRISTOFFER GARNE)

Alle religioner og alle samfund har ritualer
ved livets store overgange: Fødsel, voksenlivet,
familielivet og døden. I kirken har vi disse
ritualer i form af barnedåb, konfirmation, vielse
og begravelse. Vi har et grundlæggende behov
for ritualer ved livets store overgange. Det er
nødvendigt for os, at vi et øjeblik bliver taget ud
af hverdagslivet og ser, at tingene forandrer sig.
Vi har brug for at markere, at der sker noget
nyt. Feste og fejre – eller sørge – og forberede
os på, at tingene nu bliver anderledes, når
hverdagen melder sig igen. Jeg tror, at alle
mennesker har et sådant behov for ritualer.
Hvis ikke vi markerer tingenes forandring, kan
vi have svært ved at indse dem. Og vi vel gerne
fejre eller sørge, når der sker noget afgørende.
Lad det være sagt med det samme: Når folkekirken
har så kraftigt et tag i den danske befolkning,
så er det ikke mindst, fordi den opfylder
vores grundlæggende behov for ritualer. Dette
gør folkekirken på en højtidelig og alvorlig måde,
der ikke ændrer sig mere med tiden, end at det
er de samme ritualer, som også vores levende og
døde forfædre brugte. Ritualer skaber sammenhæng
i tilværelsen og sammenhæng på tværs af
generationerne.

IDENTITET OG OPGAVE
(SJÆLESORG NÅR LIVET GÅR I STYKKER)
Ethvert menneske lader til at have et eget indre
rum som intet andet menneske kan følge med i.
Det rum er stedet for den eksistentielle ensomhed
og stedet, hvor vi har det allersmukkeste, vi
har oplevet, det som har været mest betydningsfuldt
for os.
Derinde har vi også det mest smertefulde, det
vi skammer os allermest over, det som har gjort
os ondt, og dér findes også dét vi ikke taler med
nogen om. Gud kan være med i det rum, men
intet andet menneske.
Af Kerstin Dillmar og Lars Björklund

NYTÅR
Kom hjerte, tag din regnskabsbog –
Samvittighedsprøve til nytår
’Lad os så kende at tælle vore dage, så vi får
visdom i hjertet’

1. Kom hjerte, tag din regnskabsbog
og se dig lidt tilbage!
Se til om du var rigtig klog
i dine år og dage!
Med julens gave har jo Gud
sin lov i hjertet skrevet.
Men kærlighedens gode bud,
har du dem efterlevet?

2. At verdens hersker steg herned
fra himlens slot og plæner
til stald og krybbe, kors og død
– for vores liv – som tjener,
det kalder tit det spørgsmål frem,
når klokken ringer el’ve:
Har du, min sjæl, en skat, for hvem
du ville gå til helved?

3. Dog, lad det ikke gå dig sjæl,
som dem af dine fædre,
der altid prædkede moral
og altid vidste bedre,
men lå til sidst og spurgte: Var
det hele egoisme? Og hørte djævle le til svar:
Ja, ja! Det var det skisme!

4. Nej, nej! Guds bud på himlens hvælv
står klippefast rebelske
med: Elsk din næste, som dig selv!
og: Elsk, som du er elsket!
Så egoismen er der i
alt godt, vi gør hinanden!
At blive egoismefri
– den stræben opfandt Fanden!

5. Så lad nu vær at plage dig
og kredse om motivet.
Bed, Gud i nye dage dig
gi’ lys og kraft i livet!
For det med egoet og Gud
er ikke enten – eller!
Følg du blot kærlighedens bud
– og dø, om så det gælder!

6. Så ber vi, Gud, før tæppefald:
Hjælp os – det år, der kommer,
at se – og gøre det, vi skal!
Og vær en nådig dommer!
Og gør så djævlene til grin!
Fyld ånd i kaffekanden!
Gør alle os til brød og vin
til glæde for hinanden.

Hans Anker Jørgensen fra digtsamlingen ’ Du
skal se dit land fra Vejrhøj, før du dør’

SOLSORTE DECEMBERFUGL
Tekst: Edith Traneberg
Musik: Carl Ulrik Munk-Andersen

1. Solsorte decemberfugl
Dagene mørkner, kolde og grå.
Solsorte decemberfugl,
Syng om, at det bli’r jul
Ja, syng om en glæde, der gror
Som en spire, dybt i jorden
Syng, sorte decemberfugl,
Syng om at, det bli’r jul.

2. Solsorte decemberfugl
Lyset forude stoler vi på
Solsorte decemberfugl
Syng om, at det bli’r jul
For netop når solen står lavt
Får vi solen som en gave
Syng, sorte decemberfugl
Syng om, at det bli’r jul.

3. Solsorte decemberfugl
Håb er som gyldne korn mellem strå
Solsorte decemberfugl
Syng om, at det bli’r jul.
Ja, syng om at stjernen blev tændt
Og at solen nu vil vende
Syng, sorte decemberfugl
Så bli’r det rigtig jul.

( Én af de sange, som Astrup Kirkes
Børnekor vil synge i Hvilsted kirke 2.
søndag i Advent kl. 14.00)
ALLEHELGEN
Bagerst i Haven

1. Bagerst i haven der sidder jeg tit
kigger på blomster og blade
tænker på livet og det der blev mit
det jeg engang skal forlade.

2. Søger dig, Herre, men himlen er stum
havet ved intet at sige
måne og stjerner er tavse derom
hvor er dit sted og dit rige?

3. Findes der sangfugle dér hvor du er
svaler der kvidrer ved morgen?
Græder du stadig for dem du har kær
mindes du angsten og sorgen?

4. Husker du nætter med rullende tog
tungt gennem mørket derude?
Var du den natsværmervinge der slog
blødt mod min oplyste rude?

5. Yderst på bænken her sidder jeg lidt
skjult bag ved grene og kviste
beder i stilhed for det der blev mit
dem som jeg frygter at miste.

6. Fuglene kvidrer i hassel og pil
her er det sted du vil være
lyse din fred her hvor livet bliver til
midt i det kendte og nære.

Lisbeth Smedegaard Andersen 2011

 

Lysende lunde

Nu lyser løv i lunde,
grønt ligger Danmarks land
imellem blanke sunde,
et skjold med sølverrand
Frugtblomsters hvide pletter
det rige, grønne felt,
Mens højt de lyse nætter
slår ud sit sommertelt.

Nu løses fugletunger
af vinterdødens band,
et solskinskor de sjunger
i skovens frie land;
– de kalder os, de stemmer,
ud fra vort hverdagsbur,
fjernt fra dets fangetremmer
at finde dig, natur!

Den frihed, som vi savner
bag byens mur og tag,
på åben mark vi favner
en solglad junidag;
så skære er dens kinder
som æbleblomstens blad,
og om dens hår sig vinder
dugdråbers perlerad.

Du lyse, friske sommer!
vor friheds unge brud,
fra støv og støj vi kommer
til fred og stilhed ud.
Vort liv til lyst du vende
på dagens solskinsfelt,
og over os du spænde
de lyse nætters telt!

Johannes Jørgensen

 

EN PÅSKESALME
Hvad er det at møde den opstandne mester
i live igen
trods pinen og døden, soldater og præster,
trods svig af en ven?
Det er som at indse det, blændet af tårer:
Hvor var jeg en indskrænket, hjerteløs dåre.

Det er som at høre en gravengels stemme:
Han er ikke her!
Gå hen, hvor I arbejder, elsker, har hjemme,
han møder jer der!
Det er, som når livet det vender tilbage,
som brød, vi skal bryde, som vin, vi skal smage.

Det er som disciple på Emmaus-vejen
alene, skønt to, at møde en fremmed og mærke forlegen,
hans ord må vi tro;
han udlægger Skriften, så hjerterne brænder,
han minder utroligt om en, som vi kender.

Det er som en ånd gennem lukkede døre
i kød og i blod, der sender os, siger os, hvad vi skal gøre,
og indgyder mod,
så den, der er bange for hån og for stening,
tør gøre i dag, hvad evigt gir mening.

Det er som et forhæng, der rives til side
på højeste sted,
og mesteren står der og gir dig i tide
sin evige fred.
Det er som i lovsang, lyksalig og svimmel,
at se ham som Gud i den syvende himmel.
Februar 2018
I en jernhård vinter
In The Bleak Midwinter

1. I en jernhård vinter, ramt af iskold blæst,
i en verden lammet som af evig frost, fra en
jord begravet under is og sne
råbte vi mod himlen: Hjælp os, Hjælp os nu!

2. Ingen jernhård verden, ingen iskold vind,
ingen magt kan standse kærlighedens ånd.
Nådens rige spirer under is og sne
som en hvedekerne, som et sennepsfrø.

3. I en stald på marken, finder Josef læ.
Himlens dronning føder på et gulv med hø.
Vismænd bringer gaver med til fødselsfest.
Hvad har jeg til barnet ved Marias bryst?

4. Hvis jeg var en hyrde, kom jeg med et kid.
Hvis jeg var en vismand, gav jeg råd og mad.
Hvis jeg var en rig mand, gav jeg dyre ting.
Barn i krybben, tag mod mit hjertes sang!

Januar 2018
LØFT NU BLIKKET! OG SE HVOR
GUDS KÆRLIGHED STRÅLER!
OMFAVN JORDENS
KAMELER OG ÆSLER OG TÅBER!
LYS PÅ JORD,
JULENATS SKABERORD
ØJE; SE HØJT I DET LAVE
Sten Kaalø

December 2017
JULESALME
1. Så hør dem da endnu en gang,
de løfterige ord,
som himles høje engle sang
om julefred på jord.
Vær stille bange sind,
og læg dig kolde vind,
mens Gud med barnehånd
bevæger verden.

2. Og hærges jordens lille sted
af had og hykleri,
og lyder fromme ord om fred
som blodig ironi,
her lever dog et håb,
her går et længselsråb,
at Gud med barnehånd
bevæger verden.

3. Og går du her som en af dem,
der ingen stjerne ser,
og synes julens Betlehem
dig fjern fra det der sker,
måske det da er dig,
som ser den anden vej,
mens Gud med barnehånd
bevæger verden.

4. Ja, syng igen, Guds englekor,
måske, måske engang
begynder denne mørke jord
at nynne jeres sang.
Vær stille bange sind,
og læg dig kolde vind,
mens Gud med barnehånd
bevæger verden.

Lars Busk Sørensen 2004
ALLE ØNSKES EN GOD ADVENTSTID
OG EN GLÆDELIG JUL

November 2017
TAKSIGELSE

Tak for dig.
Tak for de dage jeg måtte dele med dig,
og fordi jeg har været elsket af dig.
Tak fordi jeg måtte være vidne til dit liv,
og fordi du havde tillid til mig.

Tak fordi jeg har måttet være vigtig for dig,
og fordi jeg kender varmen fra din omfavnelse.

Tak fordi jeg har minder om dig.

Tak fordi jeg fik identitet og ansigt af dig,
og fordi jeg mærkede livets grøde gennem dig.

Tak fordi du har kysset mig med din levende mund.

Helle Søtrup, fra digtsamlingen ’Send flere engle’

Sommer 2017
En konfirmationssang

Gud, du kender alle mine veje,
også dem jeg ikke selv forstår.
Du, som satte kloden til at dreje,
ser din skabning, hvor vi står og går,
og når dine børn bli’r for forfløjne,
ser du på os med de milde øjne.

Gud, du kender alle mine tanker,
også dem jeg ikke selv kan li.
Du kan høre hjerterne, der banker,
når de mørke skygger går forbi,
og før ordene forlader munden,
kender du dem alle ned til grunden.

Gud, du kender alle mine dage,
også dem jeg ikke selv har mødt.
Du ser både fremad og tilbage,
du har elsket mig, før jeg blev født,
i din bog stod mine dage skrevet,
før en eneste af dem var levet.

Livet rækker sine fremtidshænder
ud mod mig og siger kærligt: Kom!
Jeg går ud i det, jeg ikke kender,
det jeg håber på og drømmer om.
Gode Gud, det er så godt at vide,
du er overalt og ved min side.

Troen, håbet, kærligheden, livet,
alting får jeg af din gode hånd,
fremtidsmål og drømme får jeg givet,
bind mig tæt til dig med stærke bånd,
så jeg aldrig kommer til at glemme,
hvem jeg er, og hvor jeg hører hjemme.

Forfatter: Bente Graugaard Nielsen
(kan synges på mel:
Du som gir os liv og gør os glade)

Maj 2017

GÅ GENNEM BYENS LANGE LIGE GADER

Gå gennem byens lange lige gader,
du sommerlyse Helligånd,
stryg ømt hen over slidte grå facader,
og rør de trætte smilebånd,
så troen gror, og håber bor,
hvor dørene bliver åbnet for de andre.

Smut ind i vores smalle trappegange,
september-milde kærlighed,
og syng om Gud for dem, der sidder bange,
og dem, hvis mod blev slået ned,
så triste ler, og blinde ser,
og livet stadigvæk er værd at leve.

Blæs ny luft gennem kirker og kontorer,
du vinterklare sandhedsånd,
træng ind i magtens kolde korridorer,
og tænd os med Guds egen hånd,
så vores by med lys på ny
kan smykke sig i glæde til Hans komme.

Kom til os, hvor vi frygter for hinanden,
du forårskåde skabermagt,
forkynd at Jesus Kristus er opstanden
og venter os, som han har sagt,
så vi går ud i tro på Gud
og lever uden frygt i nådens sommer.

Holger Lissner ( Fra ’100 salmer’)

April 2017

DET ER PÅSKE OG VI MÅ SPØRGE:
HVEM ELSKER EN KAIN?

1. Hvem elsker en Kain og en Judas?
Jeg ser dem hver dag i mit spejl
og ved, at jeg ikke er bedre
end dem, der for alvor går fejl.

2. Jeg kender fornægteren, Peter,
hvem vover at kalde sig tro?
Selv hører jeg hanen, der galer,
og tænker: Ja, Peter, vi to.

3. Men Kristus, Jeg tror på, du elsker
og når dem, som ingen kan nå.
Du bad fra dit kors for os alle,
os tabte, der står og ser på.

4. Langfredag er dagen, der viser
os alle, hvor langt du vil gå,
så langt, at du når os fortabte,
men det kan kun tabte forstå.

5. Hvem elsker en Kain og en Judas?
Den samme, som tilgiver mig.
Så går jeg, trods haner, der galer,
med Kristus min Emmausvej.

Tekst: Niels Johansen 2015
( Fra Lutherrosen – 17 salmer)

Marts 2017

FAR, HVEM MON MIT
HJERTE BANKER FOR
Far, hvem mon banker mit hjerte?
Er det Gud? Kan hun ikke la vær?
Hun har mange usynlige hænder
for tænk på hvor mange vi er
Far, når jeg sover så tror jeg
nok at Gud trækker vejret for mig
og far vil du ikke godt love
at Gud også gør det for dig?
Nogen får ingen godnatsang
og nogen har slet intet hjem
skal vi ikke be Gud om at synge
en lille godnatsang for dem?

NÅR STEMMER
OG FUGLE FORSTUMMER
Når den jeg har elsket er borte
og ikke kan mærke hvor hårdt
min kærlighed skriger og jager
og nægter at vende sig bort
Når den jeg vil røre er borte
og ikke kan vide hvor tit
min kalden forsvinder i intet
som døende ensomme skridt
Så lov mig du findes i døden
så lov mig du åbner din favn
med himmelske, lysstærke arme
og siger min elskedes navn.
Eksempler på salmer af Iben Krogsdal,
som man kan høre mere om ved arrangementet
den 25. marts.

Februar 2017

DEN STØRSTE BEGRÆNSNING I DIT LIV

Den største begrænsning i dit liv
er din egen overbevisning om,
at det ikke kan lade sig gøre

Musik er den kunstart der står os allernærmest
fordi den er følelsernes og stemningernes kunstart
den går lige ind uden om al tanke, vilje og fornuft

kirken kan være fyldt med poetiske oplevelser
en god prædiken er for mig en livsoplysende prædiken
der minder os om at vi lever i et fællesskab med hinanden.

Simon Grotrian 2016

Januar 2017

Året, som i dag oprinder,
hilser vi med håb til Gud,
ingen ved, om, når det svinder,
han det da kan synge ud;
men, vor gud, vi tror og ved,
evig er din miskundhed.
Gud, på alt, hvad os skal hænde,
gør en god og salig ende.

N.F.S.Grundtvig 1851

 

December 2016

Decembernat. Engle slår vingerne ind
og lander forsigtigt i menneskesind
de visker om barnet som netop blev til:
I nat kan I møde ham her hvis I vil!

Måske er vi store, i nat er vi små
måske skal vi fejle, i nat skal vi få
i nat kalder Gud sine mennesker frem:
Her har I mit barn, I skal være hans hjem!

Han spjætter af livskraft i hjertet på os
som tænder stearinlys i mørket på trods
små lys der skal strømme mod dem vi er nær
og dem som er fjerne og dem, som vi er

I stuer, i kirker, i tanker, i år
ved sygehussenge hvor håbsengle går
skal Guds hånd i nat trække angststikket ud
og røre os stille for julen er Gud

I nat tør vi tro det, i nat tør vi tro
at selv helt alene er mennesket to
at barnet fra himlen skal vokse sig stort
det sted i os selv hvor vi kommer til kort

I nat skal vi tænde decembernatslys
og gyse af glæde og dele det gys.
Kom, mærk det! Nu ryster den gamle planet
af julenatsfryd over det der er sket!

Iben Krogsdal, 2009.

November 2016

Novembers lave sol,
de høje tårne,
en enlig klokkes bøn
til den enbårne.
En sky for solen,
vinterstormen kommer
med død og dom
og længsel efter sommer.

November: Stille sorg
ved Allehelgen.
Finanslov, julemarked,
vragen og vælgen.
Den tunge regn,
de våde sorte gader.
Sireners hyl,
blå blink i spejlfacader.

November:
Bål af affald,
avner, grene.
Det er den mørke tid
på verdens scene.
På scenen står
med slangebid i hælen
Guds søn og taler dom
til folkesjælen:

Gå bort fra mig.
Da jeg var syg og bange
og sulten, tørstig, nøgen,
fremmed, fange,
kom I mig da til hjælp
i mine smerter?
Gå bort! Min dom er hård
som jeres hjerter!

November: Iskold nat
med klare stjerner.
Nu dør og spirer
jordens hvedekerner.
Gud! Tænd din midnatssol
i mørkets hjerte.
Forløs med advents ve
novembers smerte.

Hans Anker Jørgensen 2001

Oktober 2016

Pilgrimssangen

Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme blidt din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig – i sin hånd.

Må din dag se mange timer,
og må natten skænke dig sin fred,
og må mørket læge dine sår,
og må lyset leve i dit blik,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig – i sin hånd.

Må din lut få mange strenge,
og må tanken spænde højt sin flugt,
må din visdom finde til sin brønd
og din latter lette som en fugl,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig – i sin hånd.

Må din tro bevare gløden
og dit håb sit stærke vingeslag,
og må kærligheden fylde dig,
og må Gud velsigne dig og dit,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig – i sin hånd.

Keltisk sang. Første vers oversat v. Per Harling, Sverige
– og resten v. Holger Lissner, med få ændringer, så melodien passer til den danske tekst…

Hør den fremført her.

September 2016

Septembers himmel er så blå …

Septembers himmel er så blå
dens skyer lyser hvide
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger
men storken længst af lande fór
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træer og tage
en munter glæde ved at gro
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.

Hver stubbet mark, vi stirrer på
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rig er årets sidste flor:
oktobers offergave.

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

Tekst:Alex Garff, 1949
Melodi: Otto Mortensen, 1947

Hør den med Akademisk Kor, Århus – klik her

August 2016

Tilegnelse

Jeg takker dig,
høstgrå hav,
for dit store suk.

Og dig,
verden,
for venskab.

Og dig,
hverdag,
for dit tillidsfulde blik.

Og dig,
broder,
for al din id og iver.

Du som i forrige uge,
hed i kammen,
malede den sammenkrummede okse på hulens væg i Altamira!

Du som i forgårs
var med til at polere manken
på den store sfinx i Gizeh!

Og som igår
sad i træet
Og kiggede forhippet på Jesus!

Og som for en time siden
som første mand i verden
rundede de tordnende rev ved Kap Bojador!

Og som nu i dette øjeblik
i skabende henrykkelse
forbereder din første rumfart!

Og som måske allerede i aften er et henvejret sagn
– et bundløst sus i vissent græs
– et smuldrende smil i mørket.

William Heinesen

REDIGERET AFTHOMAS BREDSDORFF
Begynder man bagfra, vil man tro, at det her handler om, hvor ubetydeligt mennesket er: Hans dage er som græs, et smuldrende smil i mørket. Men digtets stemning er den modsatte af den Davids salme i Det Gamle Testamente, hvor Herren er alt, og mennesket er som det græs, vejret er faret over og har blæst væk. Nej, for Heinesen er de der alle samtidig, hulemaleren fra i går og rumfareren af i morgen. Heinesen var en ven af verden.
thomas.bredsdorff@pol.dk
’Tilegnelse’ står i ’Hymne og harmsang’, som William
Heinesen, 61 år gammel, udgav hos Gyldendal 1961.
Bragt i Politiken 9/8-2016