Astrup Tulstrup Hvilsted Kirker Orienter dig om sognets begivenheder

Tulstrup Kirke

Tulstrup Kirke

Tulstrup Kirke

TULSTRUP KIRKES NYE KIRKEKRONER
Som kirkeværge for Tulstrup kirke er det mig en glæde at kunne meddele om en donering af to lysekroner til forbedring af belysningen i kirken.
Nogle af mine venner, Jette Gertz og hendes mand Jannik Gertz, havde for en del år siden hos Bruun-Rasmussen - indkøbt to kirkekroner til deres hjem på Herregården Tyrrestrup ved Horsens. Da Jannik Gertz døde i 2000, besluttede Jette Gertz at fraflytte gården og havde de to kirkekroner liggende i nogle flyttekasser. Da hun hørte, at vi længe havde efterspurgt sådanne, tilbød hun dem nu generøst til os som en gave - og i dag hænger kronerne, efter en grundig istandsættelse, smukt i kirkens skib. De to andre kroner, som før hang i kirkeskibet, er nu ophængt i korets loft på hver side af alteret.
Det er en glæde at opleve alle fire kroner i funktion ved gudstjenesterne.
Mette Bjerglund Andersen.

 

Oplysninger om Tulstrup Kirke:

Denne side indeholder klip af fortællinger, citater og referater fra bøgerne ”4 sogne omkring Solbjerg”, bind 1+3+4. Helt specifikt fra artikler forfattet af pastor emeritus Per Aagaard, som i en menneskealder har virket som præst i sognene, nemlig fra 1950-1964 i Hvilsted Sogn og fra 1964-1990 i Astrup, Tulstrup og Hvilsted sogne.

Kirken.
Tulstrup Kirke er den mindste af de fire kirker omkring Solbjerg, men den står ikke tilbage for de andre hverken i seværdighed eller beliggenhed. Allerbedst tager den sig ud, når man nærmer sig Tulstrup sydfra ad vejen fra Svorbæk, og man ser kirken ligge højt på sin bakke næsten som svævende over landsbyens huse, hvor den med sine velproportionerede bygningsdele fremtræder som et typisk eksempel på en dansk landsbykirke.

Ligesom de andre kirker er også Tulstrup Kirke gammel. De ældste dele, koret og det meste af skibet, menes opført omkring år 1200, og ligesom Hvilsted Kirke er den bygget af kløvede marksten og kun med tilhugne kvadre i hjørnerne og omkring dør og vinduesåbninger. Men den har ingenlunde stået uforandret i de mange hundrede år.

Tulstrup Kirke er lille - kun rummende ca. 80 faste siddepladser. Men den har oprindeligt været endnu mindre. Både udvendigt og indvendigt ses det tydeligt, at den vestlige ende af skibet er en senere tilføjelse, formentlig fra omkring 1500, og i øvrigt bygget lidt skævt i forhold til den ældste del af skibet, så rummet er blevet smallere i vestenden end i østenden.

Det er nok også på samme tidspunkt, kirken har fået sit særprægede styltetårn, hvis sidemure er bygget på tværs af skibets vestgavl og sådan, at de rager udenfor denne både på ydersiden og indersiden.

Hvornår våbenhuset er opført vides ikke, men det nævnes første gang i 1676, og i en synsudskrift efter Den Store Nordiske Krig (1700-1721) omtales det som brøstfældigt overalt. Årstallet 1791, der ses både på våbenhusgavlen og på tårnets vindfløj, er således ikke opførelsesåret, men henviser til den store istandsættelse, der blev bekostet af Jørgen Schmidt, der havde købt kirken sammen med Østergaard i 1789. Ved den lejlighed er våbenhuset blevet næsten fuldstændig nybygget, skibets og korets sidemure er blevet forhøjede, og tårnet har fået sit nuværende pyramidetag, mens det førhen havde haft sadeltag, som var tværvendt i forhold til taget på skibet.

Måske er det også ved samme lejlighed, at korets østgavl og noget af dets nordmur er blevet sat om, og at flere af de romanske vinduesoverliggere, som var blevet overflødige, efter at kirken havde fået nye og større vinduer, blev indmurede i korgavlen. Man skulle jo ikke lade de gode materialer gå til spilde.

Kig imod alteret

Indvendigt har kirken stadig bevaret meget af sit oprindelige præg, selvom der også her er sket forandringer. Korbuen er udvidet, vinduerne er gjort større - to vinduer i nordsiden er kommet til så sent som i 1851, og loftsbjælkerne er blevet fornyet flere gange. Men kirken har - i modsætning til de tre andre - aldrig fået hvælvinger, men har bevaret sit flade loft, sådan som de alle oprindelig har haft det. Hele tagværket er blevet gennemgribende istandsat og delvist fornyet i 1936 ved tømrermester Hans Rasmussen, Tulstrup.

Gammel gravsten i koret

Den seneste store restaurering af kirkens indre fandt sted i 1971 under ledelse af arkitekt H.P. Holm Nielsen, Odder. Ved den lejlighed afdækkedes bl.a. våbenskjoldene i korbuen, de to murnicher i koret og den romanske vinduestilmuring i skibets sydmur samt karmstenene omkring syddøren, der før istandsættelsen havde stået som en temmelig intetsigende, firkantet åbning, men som efter afrensning af århundreders kalklag viste sig indrammet af nogle prægtige, store kvadre, af hvilke især overliggeren imponerer. Af norddøren fandtes derimod ingen spor. Hvad de to murnicher i koret har været brugt til, vides ikke med sikkerhed men nichen i østmuren stammer efter al sandsynlighed fra et sakramentskab til opbevaring af kirkens hellige kar.

Kirkebøssen

Ejerforholdene.
Tulstrup Kirke har i hvert fald siden 1600årene været anneks til Astrup, men har ikke altid haft samme ejere som denne. Efter Reformationen og efter domkapitlets opløsning i 1660 inddrog kronen kirken, men i 1710 solgtes den til justitsråd Bendix Lassen til Aakjær og arvedes efter dennes død af hans enke, Hedevig Margrethe Bornemann. I 1722 købtes den af sognepræsten til Odder og Tvenstrup, Jørgen Davidsen. Efter hans og hans kones død solgtes den i 1745 til Frantz Rantzau til Kanne (nuværende Rantzausgave), der også ejede Astrup Kirke. 1768 overgik kirken til Øllegaard Møller, datter af sognets nyligt afdøde præst, Thøger Jacobsen Møller, og i 1775 købtes den af baron Christian Frederik Gyldenkrone til Vilhelmsborg og Østergaard. Ved hans død i 1789 solgtes den sammen med Østergaard til forpagteren på Moesgaard, Jørgen Schmidt, og i 1812 solgtes den til sognets tiendeydere. Den l. januar 1910 overgik Tulstrup Kirke til selveje.

Altertavlen.
Altertavlen er usædvanlig ved at være sammensat af dele fra tre forskellige perioder. Ældst er de to apostelfigurer, der står ovenpå tavlen. De formodes at være fra omkring år 1500 og er fladt skåret på bagsiden, hvilket viser, at de oprindeligt har stået i et gotisk fløjalterskab, som siden er forsvundet. Selve tavlen er fra ca. 1670, og midterfeltet, som er indrammet af to snoede søjler med korintiske kapitæler, er et korsfæstelsesrelief med Maria og Johannes på hver sin side af korset og med Jerusalems huse i baggrunden. Korset er anbragt på et meget naturalistisk udskåret kranium. Mellem de to apostelfigurer ovenpå tavlen står en figur af den opstandne Kristus med sejrsfanen i den ene hånd og den anden oprakt til velsignelse. Selvom figuren synes overdimensioneret i forhold til relieffet nedenunder, tyder både stilen og skæremåden på, at den stammer fra samme tid og værksted som relieffet.

Alteret

Omkring år 1800 er tavlen blevet »moderniseret« af Horsens-billedskæreren Jens Hiernøe. Han har forsynet tavlen med nyt fodstykke og nye, glatte søjler yderst i begge sider. I sidefelterne mellem disse og de snoede søjler har han sat smukt udskårne båndophæng med kornaks i nordsiden og vindrueklaser i sydsiden som symboler på henholdsvis brødet og vinen i nadveren. Formentlig er det også ham, der har forkortet midterbjælken på korset i relieffet, for at der nedenunder kunne blive plads til det skriftfelt, hvor der i dag står »Han er vor Fred«. Tavlen er sidst istandsat i 1955
af kirkemaler Georg N.Kristiansen fra Silkeborg.

Døbefont.
Døbefonten er lige så gammel som de ældste dele af bygningen. På den terningkapitælformede fods fire sider er udhugget: en drageagtig fugl, en liggende løve, en dragefugl med lang, udstrakt tunge og endnu en løve. Ovenpå foden hviler den brede, lidt flade kumme, hvis ydersider er helt udfyldt af ornamenter indeholdende fire løvefigurer og fire udragende mandshoveder.

Prædikestol

Prædikestol.
Om prædikestolen og den tilsvarende lydhimmel ved vi, at de i 1642 blev foræret til kirken af Jomfru Birgitte Krabbe til Østergaard, der samtidig lovede at lade dem male på sin egen bekostning »med allerførste«, hvilket vist aldrig blev til noget. Men både stolen og lydhimlen står i dag smukt stafferede i lighed med altertavlen.

Klokke.
Tulstrup Kirke har i tidens løb haft flere forskellige klokker. Den nuværende er støbt af Christiansen & Schjønning i 1908 og bærer indskriften »Aar 1908 lod Tulstrup Sogns Beboere denne Klokke omstøbe. Gud til Ære, Kirken til Ziir«. Når klokken nævnes som omstøbt, tyder det på, at metallet i den stammer fra den tidligere klokke, der var støbt af P.P.Meilstrup i Randers, og som havde indskriften »Aar 1828 lod Tulstrup Sogns Beboere denne Klokke omstøbe. Gud til Ære, Kirken til Cier«. Også denne klokke nævnes altså som omstøbt, men om den foregående klokke vides intet med sikkerhed. Kun nævnes det i en synsudskrift i 1781, at kirken har en klokke, men at den har været i stykker i 12 år.

Orglet

Orgel.
Tulstrup Kirke fik orgel allerede i 1890'erne. Det blev bygget af Frederik Nielsen, Århus, og havde fire stemmer: Bordun 16', Principal 8', Tectus 8' og Octav4'. I 1909 gennemgik det en mindre ombygning ved Emil Nielsen, og i 1974 blev det påny ombygget, denne gang af Jydsk Orgelbyggeri, og fik følgende disposition: Bordun 8', Salicional 8', Principal 4' og Octav 2'.
Orglet, som var anbragt på et lavt pulpitur, tjente kirken i ca. 100 år, men blev i 1998 erstattet af et større instrument på 11 stemmer fra firmaet Bruhn i Årslev ved Aabenraa, som også har bygget orglerne i Hvilsted og Astrup. Det nye orgel har to manualer og pedal med følgende disposition. Hovedværk: Principal 8', Rørfløjte 8', Oktav 4', Gemshorn 2' og Quint 113. Svelleværk: Gedakt 8', Dækfløjte 4', Quint 2310g Tertz l Ys (sidstnævnte to stemmer udgør tilsammen en Sesquialtera) samt Oktav 2'. Pedalværk: Subbas 16'.