Astrup Tulstrup Hvilsted Kirker Orienter dig om sognets begivenheder

Om gudstjenestens gang …

OVERSIGT OVER GUDSTJENESTENS GANG  (f.eks. til brug for konfirmander)

KLOKKERINGNING

Hvis du vil vide, hvornår gudstjenesten begynder, så hør efter kirkeklokkerne. Inden en gudstjeneste ringes der nemlig altid med klokkerne. Klokkeringningen afsluttes med bedeslagene: tre gange tre langsomme slag. Tallet 3 peger hen på treenigheden - troen på Gud som skaber, som menneske og som ånd.

PRÆLUDIUM

Gudstjenesten indledes med et musikstykke fremført på orgel. Præludium er latin og betyder 'forspil'.

BØN

Gudstjenesten indeholder flere bønner: bønner som er særlige for den dag, som gudstjenesten skal holdes, og bønner som gentages ved hver eneste gudstjeneste. I bønnen vender vi os til Gud med vores ord og tanker.  Den første bøn i gudstjenesten kaldes indgangsbønnen. lndgangsbønnen er en bøn om, at Gud må lukke vores hjerter op, så vi kan høre, hvad han har at sige til os.

SALMER

Til en gudstjeneste synges der - ikke bare én gang, men flere gange. De sange, der synges ved en gudstjeneste, hedder salmer. I en salme siger mennesker noget til Gud. Man kan sige, at det er en slags bønner med melodi. Den bedste måde at lære en salme at kende på er at synge med på den. ( Hvis du vil være forberedt på de salmer, der synges ved gudstjenesten, kan du gå ind her på hjemmesiden og finde både salmerne og melodierne til dem.)

Hver gudstjeneste har sit eget tema, og til det hører tekster fra både Det gamle Testamente og fra Det nye Testamente.

TROSBEKENDELSEN

Efter tekstlæsningen siger præsten og menigheden trosbekendelsen. Trosbekendeklsen er kristendommen udtrykt i kort form. Man kan ikke 'dumpe' i trosbekendelsen forstået på den måde, at man ikke må tvivle på trosbekendelsens indhold. Der er næppe nogen tro, der ikke kender til tvivl. Vigtigt er det derfor at huske på, at vi ikke tror på trosbekendelsen, men at vi udtrykker vores tro på Gud gennem trosbekendelsen.

PRÆDIKEN

I prædikenen taler præsten ud fra de tekster, som er blevet læst op, og giver en nutidig forklaring på dem. Prædikenen siger således noget om, hvordan vores historie passer ind i Guds historie, og hvad det glædelige budskab (evangeliet) har med os og vores liv at gøre.

KIRKEBØN

En kirke er et fællesskab. Når vi går til gudstjeneste, handler det derfor ikke bare om 'mig', men også om 'andre' eller 'os'. Kirkebønnen er netop sådan en bøn for andre og for hinanden, ligesom det er en bøn for kirken her og andre steder.

NADVER

Nadveren er et måltid. Ved nadveren får man et lille stykke brød (oblat) og en mundfuld vin.

FADERVOR. I forbindelse med indledningen til nadveren bedes Fadervor. Jesus lærte selv sine disciple (elever) denne bøn. Fadervor er en bøn om det væsentligste og mest livsnødvendige.

INDSTIFTELSESORDENE

Under det sidste måltid Jesus spiste med sine disciple, inden han blev korsfæstet, sagde han nogle ord, da han rakte disciplene brødet og vinen. Det er de ord, vi genhører i indstiftelsesordene. Ordene beskriver brødet og vinen som Jesu legeme og blod, hvilket betyder Jesus selv. Dermed siges det, at det fællesskab, vi oplever i nadveren ikke bare er med hinanden, men også med Gud. Nadveren minder os om alt det, Jesus har gjort for os. Ved nadverens slutning hører vi, at vi er tilgivet vores synd ( de mange gange, vi har vendt Gud og hinanden ryggen).

VELSIGNELSEN

Ligesom nadveren giver velsignelsen kraft og glæde. I velsignelsen ser Gud på os - ser os som dem, vi er - og giver os sin nåde og fred.

POSTLUDIUM

Gudstjenesten afsluttes med et efterspil (postludium).

Nu er det blevet tid til at gå videre ud i livet.