Vikarierende præst, Karen Agersnap

Mit navn er Karen Holm Agersnap, jeg er 44 år og har siden forrige sommer boet i Århus med min mand og vores tre børn. Min præstekarriere begyndte for 13 år siden i en stilling som sognepræst i Bogense på Nordfyn. De 10 år, jeg havde der, var gode og fulde af oplevelser og erfaringer, og det var en stor beslutning at forlade Bogense, men tiden var kommet for min familie og mig til at komme hjem til Århus. Det er mit store ønske på et tidspunkt igen at blive fastansat sognepræst, men indtil da befinder mig godt som præstevikar i Aarhus Stift, hvor jeg senest har været i Fredenskirken i Viby. Jeg glæder mig til mit virke som barselsvikar i Astrup, Tulstrup og Hvilsted sogne.