Annika Rasmussen: Nye rammer – nye muligheder.

Nye rammer – nye muligheder. Og en spændende grundfølelse: Jeg føler mig velsignet! Jeg hedder Annika Rasmussen og jeg er jeres nye præst. I denne tid er alt overvældende og nyt, skønne nye konfirmander, nye kolleger, både præster og de ansatte ved kirken, nyt hus, ny by, nye kirker, alt er nyt! Det er på én gang spændende og en lille smule skræmmende. Så er det godt, at alt ikke er så nyt alligevel, jeg kommer med masser af gåpåmod og en sund portion erfaring, konfirmander fra både by og land, gudstjenester og kirkeliv, så det skal nu nok gå. Men den vigtigste erfaring er fingeren i jorden, alt det der allerede er og blomstrer her i Astrup-Tulstrup-Hvilsted, som vintergækkerne i præstegårdshaven, der nu pynter indenfor blandt flyttekasserne Og jeg vil netop bruge den kommende tid til, at stikke en finger i jorden og suge til mig, så jeg kan lære området rigtigt at kende og på den måde komme bedst muligt fra start her. Jeg vil gerne bidrage med min erfaring fra tidligere, men jeg vil også gerne værne om det I allerede har skabt her. Den store Grundlovsfest i den flotte præstegårdshave, morgensang den sidste fredag i måned og selvfølgelig vores højmesse på skift i alle vores tre kirker. Det glæder mig, at der er stor interesse og opbakning omkring babysalmesang og De små synger ved kirken. Måske vores børnefamilier kunne tænke sig at komme til noget mere i kirken. Jeg har allerede nu fået den fineste velkomst til min indsættelse i Astrup Kirke den første søndag i februar. Det var en dag med mange smil, heldigvis ikke gemt bag et mundbind, som bød mig og min familie velkommen. Grundet det høje smittetal af COVID-19 må en officiel velkomstreception for menigheden vente, men det betød meget, at der kom nogle bare for at sige hej og på gensyn. Og en ting er sikkert midt i alle flyttekasserne, så glæder vi os, som lille familie på tre snart fire, til at falde på plads i præstegården og falde til i lokalsamfundet, som vi ser frem til at blive en del af. Så hvordan kan jeg andet, end at føle mig velsignet og når det hele bliver overvældende, så tænker jeg på en nyere salme af Simon Grotrian om netop vintergækken:
Guds nåde er en vintergæk
den er din fostergave
og er du ved at dø af skræk
så plant den i din have
med fastetidens bøn
blir Jorden atter grøn
i angst og overflod
besejres du af mod
og ene er vi flere.
(Nr. 826 i 100 salmer)