ULTRA-KORT RIDS AF DÅBENS PLACERING

I oldkirken fandt dåben næsten altid sted
som en selvstændig begivenhed i de såkaldte
baptisterier (særlige dele af kirkerummet)
uden forbindelse til søndagens messe.
Reformatorerne argumenterede for, at dåb
såvel som vielse og begravelse skulle finde
sted om søndagen i forlængelse af prædikegudstjenesten
(som højmessen den gang blev
kaldt). Kirkeritualet af 1685 fastholder, at
”ægtefolks børn døbes straks efter prædiketjenesten,
mens horebørn i kiøbstæderne skulle
døbes efter kl. tolv”.
Fra slutningen af 1600-tallet blev dåben mere
og mere en privat handling, som fandt sted
hen over alle ugens dage. Og i løbet af 1700-
tallet blev hjemmedåb det mest almindelige
(både Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og
Søren Kierkegaard er hjemmedøbt – sidstnævnte
en torsdag).
I løbet af 1800-tallet vendte dåben tilbage til
kirkerummet, men fortsat som en selvstændig
kirkelig handling.
Først i begyndelsen af 1900-tallet begyndte
dåben at dukke op i højmessen; og da den
ikke havde sin historiske plads i højmessen,
opstod der forskellige traditioner om dåben.
Biskoppernes vejledning fra 1949 siger:
”Dåben finder under gudstjenesten sted
straks efter salmen efter prædikenen” (som vi
normalt gør det her hos os). I vejledningen
siges det også, at dåben kan henlægges til
efter evt. altergang (man havde langt fra alle
steder altergang hver søndag).
Gudstjenesteordningen fra 1992 tillader
endnu en placering af dåben nemlig på trosbekendelsens
plads, i tilknytning til første
læsning. Det er vist den placering, der bruges
de fleste steder.
————————————————————-
Ønsker man at sætte sig grundigt ind i
Grundtvigs dåbssyn vil jeg gerne anbefale
Christian Thodbergs fine lille afhandling: ”En
glemt dimension af Grundtvigs salmer – bundethed
til dåbsritualet”. Gads forlag. 1969.
Her påstås, at Grundtvig i en meget stor del
af sin digtning ikke bestiller andet end at
synge om dåben, og at han i dåbsritualet henter
det meste af sin billedverden.
Et eksempel, som de fleste vil være bekendt
med, er salmen ”Sov sødt, barnlille!,
Sov sødt, barnlille! /Lig rolig og stille, så sødelig
sov/som fuglen i skov, som blomsterne blunde i
enge! /Gud Fader har sagt:/Stå, engle, på vagt/
hvor mine de små er i senge!
Gudsfingrene grande/slog kors for din pande,
/Guds enbårnes røst/ slog kors for dit bryst, /thi
skal ingen djævel dig skade;/ nu kan i din dåb/
med saligheds håb/din sjæl og dit hjerte du bade.
En dåbssalme, som også handler om, at den
lille skal sove godt, men som ikke er kommet
med i salmebogen, er Hans Anker Jørgensens
’Sov du lille, sov nu godt’.
Man kan jo overveje hvorfor!
1. Sov du lille, sov nu godt,
du er døbt, dit hår er vådt.
Nu er livet godt begyndt,
dødens nederlag forkyndt.
Du er på den grønne gren,
lille knop, Guds øjesten.
2. Gennem dødens dybe vand
kom du her til livets land,
druknet, død og stået op,
som en del af Kristi krop,
som en knop på livets træ,
lille barn på voksenknæ.
3. Når du vokser og blir stor,
skal du be´ om rene ord.
Vi er døbt til kærlighed,
åbenhed og ærlighed.
Spørg os ud om tro og håb,
nadverbord og barnedåb.
4. Spørg, hvad skabermagten vil,
vi skal bruge livet til.
Spørg om Jesu hjertesag,
julenat og påskedag.
Spørg om lykkens rose rød,
som er din i liv og død.
5. Lille knop på livets træ,
lille barn på voksenknæ,
nu er livet godt begyndt,
kærlighedens håb forkyndt:
Du skal vokse, blomstre smukt,
bære evig dejlig frugt !
Anne Vejbæk

Comments are closed.