Rasmus Vangshardt om ‘Lykke-Per’

Torsdag den 7. marts kl. 19.30
Litteraturforsker Rasmus Vangshardt vil
holde foredrag om Henrik Pontoppidans
store roman: ”Lykke-Per”.
Romanen er sikkert af mange blevet taget ned
fra hylden til genlæsning efter, at man har set
den vellykkede filmatisering af Bille August.
Eller man har bare fået lyst til at læse det storslåede
værk, som jo har klassikerstatus, da
den på overbevisende måde reflekterer over
samspillet mellem individ, kærlighed og samfund.
’Lykke-Per’ er en imponerende psykologisk
udviklings- og kærlighedshistorie, som giver
et suverænt indblik i, hvad der danner et
menneske. ’Hvem er du selv?’ spørger Lykke-
Per i sine efterladte papirer. Samtidig er den
et spændende tidsbillede af brydningernes
Danmark i slutningen af 1800-tallet – fremskridtets
tid, teknologiens tid og frigørelsens
tid.
Rasmus Vangshardt er ung litteraturforsker
ved Syddansk Universitet, har været lærer på
Rødding Højskole og er anset for at være en
populær foredragsholder.
Vel mødt til en spændende foredragsaften.

Comments are closed.