Astrup Tulstrup Hvilsted Kirker Orienter dig om sognets begivenheder

8maj/18Fra

Anden Pinsedag i Hørhaven – udendørs gudstjeneste

Når bøgetræerne står allersmukkest og
helt lysegrønne, pinsesolen danser, og
fuglene synger for at lokke os alle sammen
udenfor, er det tid for Søndre
Provstis friluftsgudstjeneste i Hørhaven.
Så mødes de forskellige sogne fra hele
den sydlige del af Aarhus til en festlig
gudstjeneste med plads til hele familien.
Gennem pinsesalmer, tekstlæsninger,
bønner og fælles nadver – det hele
akkompagneret af Århus Brassband og
med deltagelse af et stort fælles kirkekor
– fejrer vi sammen det kristne fællesskab
og Guds hellige ånd, som blæser liv og
ånde i menneske som menighed.
Efter gudstjenesten opfordres man til
sammen at spise frokost i det grønne. Der
vil være mulighed for at grille den medbragte
mad - og da vi mødes midt i skoven
og ganske tæt på strand og vand, er
det oplagt selv at fortsætte dagen med en
rigtig pinseudflugt.
Så tag hele familien, gode venner og
naboen med – vi glæder os til at se jer!
Mange hilsner, Århus Søndre Provsti

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Beklager, kommentarer er lukket i øjeblikket.

Trackbacks er slået fra.