Astrup Tulstrup Hvilsted Kirker Orienter dig om sognets begivenheder

7okt/17Fra

GAIA i Astrup Kirke den 26. november kl. 19.30

I et bredt og varieret program tager Vokalensemblet GAIA, som er et klassisk kammerkor med base i Aarhus, forskud på advents- og juletid; og vi vil komme vidt omkring med musik fra engelsk, fransk, tysk, dansk, norsk og svensk tradition. GAIA er Moder Jord. Med navnet vedkender koret sig en vis (jysk) jordbundethed og samtidig en hengivenhed for det frodige, kreative og organiske princip, som gør musik til liv mellem mennesker.
GAIA-koret består af 24 sangere. Alle sangere medvirker con amore, dvs. af lyst og interesse for musikken. Også i det daglige beskæftiger en stor del af korets medlemmer sig med musik – enten som udøvende sangere, som studerende eller som musiklærere. Siden korets start har det været en hovedtanke at skabe et forum for opførelse af vokalmusik, der sjældent høres ved koncerter i Danmark. Hvad enten de synger den nyeste kormusik eller de kaster sig over musik fra tidligere perioder, så opsøger koret musikalsk frugtbare udfordringer der kan udvide publikums horisonter. Søren Kinch Hansen er GAIAs faste dirigent og medstifter.
Alle er velkomne
Der er fri entre

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Beklager, kommentarer er lukket i øjeblikket.

Trackbacks er slået fra.