Astrup Tulstrup Hvilsted Kirker Orienter dig om sognets begivenheder

3maj/17Fra

GODBIDDER – fra det lutherske køkken.

Jacob Ørsted har i bogen GODBIDDER
samlet en række citater fra Martin Luthers
frimodige taler omkring middagsbordet samt
opskrifter fra det lutherske køkken.
Her følger to opskrifter fra bogen:

PANDEKAGER MED ØL,
HONNING OG BÆR:

50 g smør
2 æg
1 ¼ dl vand
1 ¼ dl øl
125 g boghvedemel eller rugmel
½ tsk. salt
Tilbehør: flydende honning og friske bær, æbler
eller pærer
Smelt smørret i en lille gryde. Fjern gryden fra
varmen og hæld vand og øl i. Pisk æggene sammen
og hæld smørvandet i. Pisk mel og salt
under omrøring. Lad dejen køle 30 minutter i
køleskab. Varm smør på en pande. Steg små
pandekager. Server pandekagerne med honning
og bær.

KRYDRET VIN
75 g honning
2 kanelstænger
1 skive frisk ingefær
1 laurbær
5 peberkorn
5 kapsler kardemomme
1 tsk. nelliker
1 flaske rødvin
Hæld honning, kanelstænger, ingefær, laurbær,
peberkorn, kardemomme og nelliker i en gryde
og hæld et glas vin over. Lad det simre i 15
minutter. Si krydderierne fra, og hæld resten af
rødvinen over. Varm op – den må ikke koge.
Serveres lun.

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Beklager, kommentarer er lukket i øjeblikket.

Trackbacks er slået fra.